DIY konservesdåser med paplåg

Dåserne er spraymalet med sort mat maling fra Jem og Fix til 59 kr. Lågene er klippet af et stykke pap, og er derefter malet med akryl maling fra Søstrene Grene. Filtkuglen som også er købt i Søstrene Grene, er sat på med en limpistol.

DIY Tape wallsticker og knager

I dag har jeg lavet denne wallsticker med sort isoleringstape og tilhørende knager. Isoleringstape er købt til 10 kr. I Jem og Fix. Knagerne er lavet af rundstokke, og er malet i den samme farve som lamperne i køkkenet. Malingen er købt i Søstrene Grene. Knagerne er sat op med dobbeltklæbende tape.

Dagens anbefaling

Jeg har fulgt skønne Sabina på Sabinasverden, fra første dag jeg kom på Instagram. Super kreativ og sprængfyldt af gode ideer. Ligesom jeg elsker hun DIY, og så har hun den lækreste rå nordiske stil! Tjek hendes side ud her, i vil ikke fortryde;)

Lyskæde DIY

Nu behøver lyskæden ikke ligge i skabet til næste jul. Lampen er lavet af et papbogstav fra Panduro til 29 kr. og en lyskæde. Først markerede jeg på froten hvor hullerne til lysene skulle være, derefter skar jeg bagsiden af bogstavet, og prikkede hullerne med en skarp kniv. Min kæde er ret lang, og efter jeg havde sat de lys i jeg skulle bruge, puttede jeg resten ind i bogstavet. Jeg gav pærerne en klat lim, med limpistolen, så de ikke rykker sig. Til sidst har jeg sat bagsiden på igen med tape og malet lampen sort. Da jeg både...