DIY Pimp dine julekugle med trækugler

De fede genbrugsbutikker!

imageDen anden dag fik jeg en mail fra en af mine læsere på Facebook. Hun efterspurgte en genbrugsbutik, som af af mine følgere havde nævnt på min Instagram profil. Jeg havde slået et billede op, hvor jeg søgte en daybed, hvilket resulterede i et hav af anbefalinger af lækre genbrugsbutikker rundt om i landet.

Mailen gav mig en god ide til indlægget her. For hvorfor ikke dele ud af vores viden om hvor de lækre gebrugsbutikker befinder sig?

Genbrug handler for mig ikke kun om at finde gemte skatte og fede vintageting. Det handler også om recykling, om at genbruge det vi har. Vi lever i et materialistisk forbrugersamfund hvor vi køber og smider væk. Det er en ærgelig tendens, da ressourcerne en dag slipper op! Derfor synes jeg, at det kunne være fedt, hvis vi kunne hjælpe hinanden med at finde de gode genbrugsbutikker og købe brugt i stedet for hele tiden at købe nyt. Ikke nok med at det er sjovt at gå på jagt efter de bedste fund, det er også billigt, og man får en historie med sig hjem.

Jeg er selv stor fan af Brugtvare Terminalen i Viby J (Århus) og min lokale Røde Kors i Galten. I Galten har jeg blandt andet købt min fine adventstage til 15 kr. og en stor 50×70 messing ramme til 45 kr. I kan se begge dele på min instagram profil her.

Jeg håber I vil være med! Smid en kommentar med by og genbrugsbutik i kommetarfeltet:)image imageWeekendens fangst fra Brugtvare Terminalen i Viby. De ved, hvad de vil have for tingene derude, men da det er forskellige kræmmere der lejer sig ind, kan det betale sig at kigge sig godt omkring, for den samme ting kan have forskellige priser! FDB daybed med skuffe og uldmadres 1.800. M 125 kr. Nummerplade 75 kr. Hjorteophæng 70 kr. Sort/hvid foto 50 kr.

   

5 kommentarer

  • Lisbeth

    Prøv også at kigge ind hos Birks Antik og Genbrug i Resenbro.
    Super fede møbler og masser af cool interiør.
    Ejeren er en sød ung mand der er rigtig godt inde i tingene. Jeg har brugt flere ting og møbler derfra og har hver gang fået en masse gode råd fra ejeren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Så dejligt et indlæg, og så enig med det du skriver. Der er bare også noget særligt i at give en gammel historie et nyt kapitel

    I Kolding ligger der knæhøj – super fed, men lidt dyr.
    I Fredericia ligger der loppen – et sted hvor folk lejer sig ind og sælger alt. Man ved aldrig hvad man finder.

    Ellers er det jo bare at gå på jagt i ens by i de “sædvanlige” genbrugsbutikker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Ja, det er den Emilie:) Mener da det er en Røde Kors;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Uha ja det var mig der skrev og efterlyste en genbrug i Holstebro eller Viborg området. Håber på at finde den fine butik igen.
    Jeg bor selv i Ikast og er glad for houz.dk der har bibel i Ikast. Han er villig til en god handel og har lækre retro ting. Ellers er der altid maibum antik i Herning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Brugtvareterminalen er mega god og hyggelig bare at gå rundt i. 🙂 rødekors butikken du omtaler, er det den der ligger næsten overfor Jem og fix? Kh en anden galten borger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Pimp dine julekugle med trækugler