Inspiration til børneværelset med 25% rabat

Ting du aldrig kommer til at se i min indretning

Blogindlægget indeholder reklamelinks!imageDer findes ikke grim indretning! Er det ikke sådan man siger? Indretning handler jo ene og alene om smag, og jeg tror bestemt ikke at der er nogen i hele verden, som bevist har indrettet sit hjem i en stil de ikke kan lide. Forskellighed er godt og vi lever nu engang sådan, som vi har det bedst med. Når det så er sagt, så findes der altså stadig ting som ikke lige finder vejen over min dørtærskel.

Jeg går ikke så meget op i trends. Jeg er fuld bevidst om at de er der og jeg bruger også nogle af dem i min indretning, men jeg kan godt være lidt langsom i optrækket på det punkt. Jeg dyrker derimod den personlige stil og indretter med loppefund, DIY og arvestykker og ting som har en særlig betydning for mig.  Jeg skal ligesom overbevises om visse trends først og det er især dem, som går igen fra i mit barndomshjem. Som marmor f.eks. Nøj, tal om en trend der var lang tid om at komme ind under huden på mig. For mig var det længe bare en 80’er ting, som hurtigst muligt skulle forsvinde igen. Jeg er helt sikker på min mor havde det på samme måde, da jeg plastrede mit hjem til med teaktræ, som hun voksede op med. Men nu er jeg vild med marmor. Specielt i form af smukke skærebrætter. Jeg er især tosset med det HER.

Velour er også en af tiden store trends. Det er både som gardiner, sofaepuder og meget meget andet. Jeg er lige for nyligt blevet ret vild med stoffet og købte faktisk også 4 meter til at ombetrække en daybed med, men jeg fortrød, da stoffet rent faktisk var kommet på og jeg havde kæmpet en kamp med at lave knapper. Men jeg synes stadig man kan få de smukkeste sofaer i velour. Tjek lige denne HER eller den HER…. I’m in love.

En ting er dog sikkert (tror jeg i hvert fald). Hvis postkasserød nogensinde kommer på mode, så får den altså ikke lov til at komme ind i mit hjem, og særligt kombinationen af rød og sort er slet ikke  mig. Jeg har noget med rød. Jeg er ikke så vild med farven. Jeg var det engang. I mine sene teenage år, kan jeg da huske at jeg rejste til Tyrkiet i en rød jakke, med en rød trolley OG en rød pung… Det må have været et ømt syn.

Metaller har jeg også lidt svært ved hjemme hos mig selv. Men jeg synes faktisk alt i messing er smukt. Jeg har haft to lamper i messing, men de røg desværre hurtigt videre. Jeg synes simpelthen ikke det passer ind her og det ærgrer mig, for jeg synes det ser så brandgodt ud hos andre eller i butikkerne;)

Har I mon noget som aldrig kommer ind hos jer, eller er der en trend, som I synes er helt hen i vejret?

   

4 kommentarer

  • Living on a budget

    Det gik altså heller ikke herhjemme ved mig;) Selvom der er så mange fine sager i det stof!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Velur kommer ikke ind hos her, jeg er simpel ikke til det selvom jeg synes at der er meget fedt design i det stof😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Haha, det er ikke sådan med farver, man ændrer jo engang i mellem smag;) Held og lykke med udskiftningen. Møreblå er også en skøn farve:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan så godt følge dig. Jeg havde en periode hvor jeg var vild med rødt, og nu prøver jeg successivt på at skifte disse ting ud. Så sent som i weekenden plantede jeg min palme i en ny krukke, da den stod i en stor rød en af slagsen. Mange af mine ting er nu skiftet ud med mørkeblå ting – gad vide hvor lang tid det går, før de også skal udfases 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til børneværelset med 25% rabat