DIY Økologisk lavendel scrub - Forkæl din krop

Når man har en off dag!

off-day

Off day!

Sådan en havde jeg i går! Uanset hvor meget man prøver, så kan man ikke komme ud af jeg-er-mega-rastløs-og-jeg-keder-mig-mega-meget og så samtidig er man lidt trist oven i. For hvad er der egentlig galt!? Og hvorfor kan man ikke bare lige komme ud af det hul, man har gravet sig ned i!? Jeg skylder jer vist en update. En update på en dør, som jeg for lidt tid siden åbnede på klem og ikke rigtig har fulgt op på siden. For jeg tror lidt, min off dag hænger sammen med min nuværende situation som jobsøgende. Den dårlige samvittighed hænger som en sort sky over mit hoved og derfor formår jeg aldrig rigtig at koble fra og slappe af. Nogle gange tage jeg mig selv i at sidde og tromme i bordet eller vippe utålmodig med foden i bilen. Så ved jeg, jeg har for meget i hovedet og jeg lige skal prøve at trække vejret heeelt ned i maven. Det holder bare ikke så længe. Og jeg synes egentlig også det er lidt mærkeligt, at man kan have et hoved fyldt med tanker og ideer, og alligevel være rastløs og ikke gide føre nogen af dem ud i livet, fordi det på en eller anden måde virker formålsløst. Måske det er derfor jeg engang i mellem bliver grebet af en enorm tristhed, fordi mit liv mangler et formål. For indhold mangler det bestemt ikke! Vi bliver simpelthen pumpet med, at den eneste rigtige måde at være i verden på, er ved at arbejde. Ens arbejde er for mange en del af ens identitet. Hvordan kan den blive andet, når det er der man bruger en stor del af ens vågne timer. Den identitet mangler jeg lige nu. Så uanset hvor mange kram min kæreste gav mig i går pga. min muthed, så hjalp det ikke. Ikke engang købet af min nye cykel kunne få mig tilbage på sporet… Og sådan en har jeg endda ønsket mig længe! 😉 Men ud over at jeg selvfølgelig skal skrive en masse ansøgninger, så har jeg også gang i en masse projekter, som gør min hverdag lidt sjovere. Et at projekterne kunne jeg heldigvis se frem til i går. Og jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer om det senere. Efter at have gået en hel dag i min egen tågede kedsommelige og triste verden, slap skyen heldigvis sit tag præcis kl. 15.45, da jeg tog toget ind til Århus. Høj på en skøn aften i et dejligt selskab, gik jeg i seng, velvidende om at min dag i dag ville blive meget bedre. Og det blev den heldigvis!

Måske I også har lyst til at læse med her:

Nu som selvstændig (eller selvstændig bibeskæftigelse-hvad-for-noget)

Når Instagram er en bitch

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Økologisk lavendel scrub - Forkæl din krop