Udfordringen med tv'et i boligindretningen

Terrassen blev malet sort

Malingen er sponsoreret af Pinotex!

img_7973

Så blev jeg endelig færdig med at male terrassen. Det tog også kun et lille års tid. Projektet har stået på siden sensommeren sidste år, hvor jeg malede første gang. Vi var ikke i tvivl om at terrassen skulle males, da vi har bygget to terrasser sammen. Så den ene var helt ny og den anden havde nogle år på bagen. Der ville altid havde været en stor forskel på træet og det var vi bare blevet trætte af at kigge på. Vi havde den oppe at vende mange gange, i forhold til hvad farve den skulle være og valget faldt på sort. Vi valgte en sort olie fremfor en heldækkende maling, så man stadig kan se strukturen i træet. Der er selvfølgelig nogle ulemper ved at vælge sort. Terrassen bliver hurtig beskidt at se på og så bliver den også varm, når solen står lige på. Men ud over det, er vi SÅ glade for resultatet!  Hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg klart valgt sort olie igen!

img_7929 img_7928 img_7922 img_7918 img_7912Jeg synes den er blevet rigtig pæn og står rigtig godt til resten af huset. Hvis jeg dog skulle gøre en ting om, ville jeg havde undersøgt, hvordan jeg skulle starte med at male første gang. Da jeg hentede malingen til anden omgang i Ry Tømmerhandel, fik jeg heldigvis et par gode råd med af Maiken i malerafdelingen. Dem kunne jeg i hvert fald godt have brugt da jeg startede. Som I kan se på næste billede, har vi bare smurt godt med olie på, hvilket har resulteret i en overflade fyldt med penselstrøg. Den rette fremgangsmåde er åbenbart at smøre et godt lag på, vente 10 minutter og lade træet suge olien og så tøre den overskydende olie af. Jeg er helt sikker på at resultatet var blevet meget bedre, hvis jeg havde vist det til at starte med. Vi har malet terrassen med sort olie fra Pinotex og jeg må altså sige, her kan det IKKE betale sig at spare! Man kommer meget længere med en god maling og den dækker meget bedre. Jeg delte terrassen op i to, da den først skulle have algefjerner (husrens), som skal sidde på i 3-4 dage og derefter vaskes af, og jeg ville godt, at vi i mellem tiden kunne sidde ude. Det her er noget af den ene del af terrassen. I får selvfølgelig lov til at se resten, men det bliver en anden dag;)

I kan se flere billeder af den “rå” terrasse i indlægget HER

I kan også se den helt gamle terrasse fra da vi købte huset HER


Anden omgang maling


img_7484img_7483Det er virkelig tydeligt, hvor meget den trængte til et lag maling mere!

img_7485

IDIOT…. (haha)


   

8 kommentarer

  • Living on a budget

    Tusind tak, Lene. Vi hørte også en masse om det med en sort terrasse. Men vi gjorde det altså alligevel;) Den bliver varm! Sidste år var den også sort, bare kun et lag maling. Og den kan da også blive så varm og det ikke er rart at stå på den med bare tæer. Men så tager jeg altså bare sandaler på. Værre synes jeg nu ikke det er. Jeg går ikke så tit udenfor uden fodtøj;) Og så er det altså heller ikke så tit, at vi har så varmt et vejr herhjemme i DK. Indtil videre har vi i hvert fald ingen problemer haft. Det jeg synes er mest træls er, at den hurtig bliver beskidt at se på. Især med alt den pollen vi har haft i luften. Og så bor vi jo også på landet, hvor der generelt er meget støv i luften fra markerne, især når der bliver høstet osv.Men så vasker jeg den over engang og så er den fin igen. Så jeg ville helt sikker male den sort, hvis det var mig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Hej Anna, Tusind tak:) Ja det er bare 4 paller oven på hinanden og så en palle der er skåret lidt til med hjul under. Puderne tåler desværre ikke meget vand. Så dem tager jeg ind, når de lover regn. Jeg er dog begyndt at lade dem ligge ude, hvis det holder tørvejr. Sidste år slæbte jeg dem frem og tilbage, og det gider man bare ikke i længden:) Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Tusind tak, Mette. Jeg ligger en DIY op inden så længe:) Vi har selv lavet dem og det er super nemt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Tusind tak, jeg er virkelig også glad for det. Kunne dog godt bruge lidt flere solskinstimer;) Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold op et lækkert uderum! Snyd 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor ser det godt ud! Er især vild med jeres plantekasser, har i selv lavet dem, eller kan man købe dem sådan? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Louise
    Jeg er helt vild med dine havemøbler af paller. Er det noget du selv har lavet?
    Kan puderne tåle vand?
    Mvh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Jungså

    Hvor er det blevet flot 👍🏼
    Vi har også lige lavet træterrasse og ville male den sort. Men er stærkt blevet frarådet det – da den bliver så varm at man ikke kan gå på den. Så lige en står den bare rå. Glæder mig til at høre om jeres erfaring når solen rigtig kommer og varmer. Men flot er det bare 👍🏼😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udfordringen med tv'et i boligindretningen