Så blev terrassen sommerklar

Reklame for Baser

Sommerklar terrasse

Så blev det lige pludselig sommer! Og så er vi kun i maj måned. Det kom helt bagpå mig. Vi gik jo vitterligt direkte fra lange underbukser og uldstøvler til sommersandaler. Så terrassen var ikke lige det som var prioriteret højest i slutningen af april, da jeg modtog min nye parasolfod fra Baser. Sidste år købte jeg faktisk en helt ny parasolfod, da vi i flere år havde brugt en, som vi fik af min mor og stedfar. Den var oldgammel. En ordentlig granitklods, som var umulig at slæbe på, når parasollen skulle rykkes. Og solen står jo altså ikke stille, så sådan en parasol skal jo flyttes engang imellem. Vægten var en ting, men den var også både slidt og grim.

Så derfor tænkte jeg sidste år, at vi godt kunne klare en ny fod. Så jeg købte en af de der flade granittingester med hjul, for at finde ud af, at det bare overhovedet ikke fungerede. Hvis det blæste, så væltede  hele parasollen + fod, og når vi skulle rykke foden, lavede hjulene mærker i brædderne, så efter kun et par dage, blev den solgt videre, og vi var tilbage til den gamle granitklods.

Så da Baser kontaktede mig, og spurgte om jeg ville teste deres fod af, var jeg mere end  interesseret! Ud over at den nye parasolfod er vildt praktisk, så synes jeg også den er helt vild flot! Og det betyder jo meget for en æstetiker som jeg.

Sandsækkene som følger med, fylder man selv op med sand og selve foden vejer stort set ingenting. Så når parasollen skal flyttes, fjerner man blot sandsækkene i hankene, og så kan man nemt flytte både fod og parasol. Både foden og sandsækkene er designet til det danske vejr og til at stå ude hele året. Derfor er stoffet på sandsækkene også UV-resistent og afvisende overfor vand og mug. Så hurra for det. For jeg er typen som ikke gider slæbe frem og tilbage;). Vi har rigeligt i at slæbe hynder ind og ud. Sandsækkene kan desuden også bruges til at holde tørrestativet på plads med. Genialt. For jeg tror ikke, jeg er den eneste, som er kommet ud til et væltet tørrestativ. Og hvis man er rigtig uheldig skal det meste af tøjet vaske igen.

Jeg har lavet en lille video i bunden af indlægget, som jeg håber, I har lyst til at se. Ren hygge på terrassen!

Jeg må sige, efter at have haft parasolfoden i ca. en måned nu, er vi mere end tilfredse. Den står super stabilt, og selvom vi har utrolig meget støv i luften fra marker osv, så står stoffet på sandsækkene stadig knivskarpt. Det er som om det slet ikke tager i mod støv og snavs.  Jeg tror vi bliver rigtig glade for den her parasolfod i rigtig mange år. Og granitklodsen er hermed kørt på lossepladsen.

Sommerklar terrasse

Møblerne er de samme som sidste år, hvor terreassen desuden stod megaskarpt, fordi jeg lige havde olieret den. Det hænger lidt over hovedet på mig, at den skal males igen i år, da olien skaller fuldstændig af.. HULK. Jeg ved ikke hvorfor den gør det. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at leve med det ret længe. Den skal bare lige renses ned først, og så må jeg i gang med penslen.

For at skabe den helt rigtige hyggestemning, bruger jeg masser af puder, blomster, lanterner og sidst men ikke mindst min pejs. Jeg synes simpelthen pejsen er så hyggelig, og når aftenen nærmer sig, er det også så fint med lanterner og levende lys. Jeg har plantet lidt nyt i krukkerne, men eller har jeg glædeligt fundet ud af, at flere af mine blomster kommer igen fra sidste år. Jeg er ikke ligefrem blomsterkender, så når jeg køber blomster, så aner jeg ikke om det er noget som kommer igen år efter år. Men jeg synes igen i år, at vi har fået skabt en dejlig lille oase her på vores terrasse.

Hvad synes I?:)

Vores nye parasolfod

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

7 kommentarer til “Så blev terrassen sommerklar”

    1. Living on a budget

      Nej. Tæppet ligger ude hele sommeren. Det er plastik:) Pejsen er fra NH-design. Den er så fin. Kh Louise

  1. Hvor er det altså et fint udeområde du har skabt. Det er virkelig nogle lækre grå farver der går godt til de rå træmøblerne, samtidig med at du har gjort det meget beboelig udenfor med tæppet under bordet. Flot og funktionel kombination.

  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud!
    Angående pallemøblerne, har du gjort noget ved pallerne, inden du har brugt dem eller står de rå, som de er? Lægger du noget mellem pallerne og hynderne?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Scroll to Top