Gammeldags æblekage med havregryn

Hvad skal der ske med Livingonabudget.dk?

Nu skal det ikke lyde som om domænet her lukker, for det gør det så absolut ikke. Jeg elsker at blogge, nu mere end nogensinde faktisk, og det er der nok en grund til. Jeg har tilladt mig selv at skrive om nogle bredere emner end hvad bloggen måske var tiltænkt i starten. Ikke sådan at forstå, at det primære ikke vil være boligindretning og DIY, for det vil altid være bloggens grundsten. Men det handler om, at jeg gerne vil have noget mere af mig ind over bloggen. Ikke fordi det skal blive navlepilleri eller handle om mig mig mig, men jeg vil gerne skrive om nogle andre ting, som optager mig, og som fylder i mit liv. Og derfor har jeg af flere omgange overvejet, hvad der skulle ske med Livingonabudget.dk. Med navnet Livingonabudget.

Da jeg startede bloggen for 5 år siden, var det primært DIY projekter som fyldte, så blev det mere og mere boligindretning og nu er det lidt blandet af DIY, rejser, boligindretning, personlige indlæg og opskrifter. Men kva navnet, har jeg låst mig lidt fast på “budget”. Og budget er jo selvfølgelig en lidt mærkelig størrelse, men de fleste har en opfattelse af at budget er noget billigt. Jeg har en kæmpe interesse for at lave mine egne ting. Og jeg elsker at gøre det billigt. Faktisk er jeg nok mest kreativ, når det handler om at skabe for små midler. Sådan er min hjerne bare indbygget.

Jeg har altid tænkt i priser. Så meget at flere af mine klassekammerater har ment, at det skulle med i min blå bog, fordi jeg har en tendens til at mene, at alting er dyrt. Jeg vil rigtig gerne være tro mod mit domæne og det, jeg har brugt så lang tid på at opbygge. Jeg har jo skabt et brand som hedder Livingonabudget, det er det folk identificerer mig med. Om I så tænker DIY eller boligindretning eller noget helt andet, når I tænker på bloggen, det ved jeg jeg ikke, men jeg tror de fleste forventer noget, hvor alle kan være med økonomisk, når de lander herinde. Men der er så mange andre ting jeg gerne vil blogge om, som måske ikke lige handler om at være på et budget. F.eks. vores knap så billige rejse til Hawaii. Den tur har betydet rigtig meget for mig, og hvis andre engang skal besøge Hawaii, så vil jeg da gerne give mine tips med på vejen. Ligesom at jeg har skrevet om vores kør-selv ferie til Polen sidste år. Det stemte måske også lidt mere overens med konceptet, fordi turen var røvbillig men ikke desto mindre.

Det jeg bare gerne vil frem til, er, at jeg har overvejet om min blog skal hedde noget andet. Vi ændrer os jo alle over tid, og jeg prøver selvfølgelig, alt hvad jeg kan, at være tro mod bloggen, fordi det at leve billigt (på flere områder) er så stor en del af mig og altid har været det. Og så opnår jeg også en stor tilfredshed i at skabe noget, som ikke koster særlig meget. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke tager til Hawaii eller Maldiverne eller Polen eller hvor vi nu end rejser hen, som jeg også gerne vil have med her på domænet.

Jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at slippe Livingonabudget, så måske det bare bliver ved tanken. Jeg ved det ikke. Men jeg havde brug for at involvere jer i mine tanker, da det jo er jer som læser med, og om nogen bedst kan sige, hvad der giver mening. Jeg vil jo også gerne involvere jer i andre ting her på bloggen. Hvis jeg nu en dag skal giftes (hvis det nogensinde sker at Morten frier!!;)). Så vil jeg da rigtig gerne skrive om vores bryllup, selvom det måske koster 300.000. Det kommer så aldrig til at ske, men altså, you get the point!

DIY så alle kan være med, vil altid have en stor plads her på siden, så det er ikke fordi noget ændres som sådan. Jeg vil nok bare gerne fortsætte med det indhold som har præget bloggen de sidste par måneder.

Hvad tænker I? Jeg håber det giver mening!

Kom endelig med en kommentar. Jeg tager glædeligt imod. Men i sidste ende skal det jo selvfølgelig også give mening for mig, så jeg stadig synes det er sjovt;)

Tak fordi I læste med!

Kh Louise


Følg mig også på:

Instagram

Facebook

Følg bloggen – Bliv opdateret hver gang der kommer nye indlæg

9 kommentarer

  • Katja

    Jeg synes efterhånden ikke at det er så vigtigt, hvad de forskellige blogs hedder. Mange har skiftet til “eget navn”, hvilket er helt fint med mig.
    Jeg kan også godt lide at vide, hvem personen bag bloggen er, og “være på fornavn”. Synes også Instagram via stories, har været med til at fremhæve personerne bag bloggene.
    Derfor giver det mening at bloggen hedder det samme som personen bag, og på den måde kan indeholde alt, hvad der optager den enkelte blogger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold fast i Livingonabudget❣️
    De fleste mennesker lever efter et budget. Størrelsen af budgettet er dog forskelligt, men at tænke økonomisk ansvarlighed gælder for de fleste….så din universelle tilgang er super!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Tusind tak. Og så helt fra Norge! TAK fordi du følger med:) Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hold fast på ditt livingonabudget😊 Du kan bloge om det du måtte ønske selvom navet er det!! Du inspirerer alltid og jeg digger å følge deg! Hilsen ei i Norge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Tusind tak for din fine kommentar, Sofie. Det bekræfter mig bare i, at jeg heldigvis gør noget rigtigt;) TAK. Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Louise. Du har jo netop råd til en dyr rejse til Hawaii, fordi du til dagligt are living on a budget! Så hold du bare fast i dit domæne. De bedste hilsener Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Living on a budget

    Hvor er du sød, Sarah! TAK! Sådan har jeg det nemlig også. Så jeg håber at flertallet er med på den;) Rigtig skøn aften til dig<3 Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Louise
    Du skal gøre hvad du selv føler er rigtigt. Jeg synes personligt at du har bloggerverdenens fedeste koncept og som du skriver så er et budget mange ting vi har også et budget. Her er e fleste af vores penge øremærkede. Det betyder ikke at vi ikke har nogle penge, bare at vi gerne vil have overblik over vores økonomi ☺️ Spændende med flere personlige indlæg. Det vil jeg glæde mig til!
    Kh. Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammeldags æblekage med havregryn