Roadtrip på Hawaii (Big Island) – part 3 (Sidste del)

Så kom den sidste del af vores roadtrip på Big Island endelig. Hvis i ikke har læst de første to indlæg, kan I læse part 1 HER og part 2 HER

Onsdag

Onsdag forlod vi vores lille fine træhytte og kørte mod Hilo for at spise morgenmad. Jeg brugte tiden i bilen på at finde et lækkert sted på Instagram. Da vi havde spist kørte vi ud til Richardson beach, som ligger lige udenfor Hilo, hvor man kan se havskildpadder. Vi blev lidt skuffede da vi ankom, for vi kunne ikke se en eneste skildpadde, med vi fandt dem heldigvis. Og der var virkelig mange.

Roadtrip på Hawaii

Midt på eftermiddagen besluttede vi os for at joine de sidste bryllupsgæster, som havde lejet et Airbnb lidt nord for Kona. Så vi tog turen tværs over øen. Men inden da var vi lige et smut tilbage til Hilo, for at besøge en isbutik som jeg også havde fundet på Instgram. De havde seriøst de vildeste is!

De næste par billeder er fra vores køretur tværs over øen fra Hilo til Kona. Det var faktisk ret koldt, og jeg kunne tydeligt mærke på det konstante tryk i mine ører, at vi var ret højt oppe. Men hold nu op en smuk natur!

Roadtrip på Hawaii

Sidst på eftermiddagen ankom vi til til det lejede hus, hvor brudeparret og resten af gæsterne havde boet siden søndag. Vi grillede og hyggede os, hvilket var den perfekte afslutning på brylluppet. Torsdag skulle alle hjem undtagen os. Vi havde lige en overnatning mere og jeg fandt derfor en overnatning på det første hotel vi boede på på Hotels.com, og vi blev vi enige om at slutte der hvor turen var startet. Det var dejligt at komme tilbage til et sted som vi kendte, nu når vi kun lige havde en enkelt dag.

Torsdag

Den allersidste udflugt vi havde på Hawaii var torsdag aften, hvor vi kørte til Mauna Kea. Det var den første serværdighed jeg stødte på i min søgen på nettet, da vi planlagde vores tur, og jeg havde glædet mig vildt meget. Onsdag aften havde vi dog snakket om, at vi nok ikke kom helt til toppen, hvor det store observatorium ligger i 4.000 meters højde. Det er de færeste biludlejninger som tillader at man kører derop, så selvom vi havde lejet en Jeep var vi nervøse for, hvordan bilen ville reagere i den højde. Jeg havde lidt svært ved at sluge, at jeg ikke kom helt til toppen, men det blev intet mindre end en fantastisk oplevelse alligevel. Vi kørte afsted fra hotellet omkring kl. 17 og var ved centret omkring kl. 18. Man skal senest være der omkring kl. 18.45 for at få solnedgangen med. Der kan også være en vild stjernehimmel, men da vi var der, var der en del skyer. Det var dog vildt smukt alligevel!

Roadtrip på Hawaii

En helt perfekt afslutning på en helt fantastisk tur. Brylluppet satte klart baren højt, og jeg var dybt rørt resten af vores tid på Hawaii. Faktisk så rørt, at jeg næsten ikke kunne sige hvor smukt det var uden helt at få tårer i øjnenen. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Hawaii vil helt sikkert altid være en af de vildeste ting jeg har oplevet!

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Scroll to Top