Nu med nyt job!! Kunne du vente 6 måneder med at spise en chokoladebar?

img_9500img_94996 måneder har jeg ventet på at guffe denne her chokoladebar!! Og nu er den ENDELIG mere end velfortjent. Jeg kan selvfølgelig finde mange andre tidspunkter, hvor den var velfortjent. Men nu fik denne her lige en lidt særlig betydning. Jeg har nemlig i går skrevet under på en ansættelseskontrakt og starter næste måned. Jubiii!!

Det startede egentlig med en afslutning. En afslutning på et barseslvikariat tilbage i februar måned, hvor jeg sagde farvel til et job og nogle dejlige kollegaer, som jeg var rigtig glad for. Chokoladebaren fik jeg af en kollega, og jeg har siden kigget laaangt efter den nede i skuffen. Men jeg blev hurtig enig med mig selv om, at den skulle gemmes, til jeg igen var i en fast stilling. 6 månder gik der!!! Tiden har været på godt og ondt, må jeg indrømme! For jeg har nydt at bruge tiden på bloggen, og jeg har haft mange projekter som har holdt mig beskæftiget, både fagligt men også på hjemmefronten. Jeg har selv tilrettelagt min tid og det har været rart. Men jeg har også manglet noget. En form for mening med tilværelsen, fordi jeg ikke har haft en fast struktur og en fast arbejdsplads med kollegaer, hvilket jeg vist slog fast i DETTE indlæg, at jeg har brug for. Det er også en af de store grunde til at jeg ikke skal være selvstændig. Så i dag er jeg bare glad helt ind til benet, fordi jeg endelig (igen) skal bidrage på en arbejdsplads og udvikle mig. Jeg glæder mig super meget til at komme i gang, og om lidt er min mave også fyldt med chokolade. Det må da være win win! Og så synes jeg i øvrigt, jeg er rimelig sej, fordi jeg har kunne lade chokolade ligge i SEKS MÅNEDER! Det værste der kan ske er,  at den er blevet dårlig i mellemtiden!!! Hahah.

1000 nye følgere på Instagram på 3 dage!

Over weekenden er der kommet næsten 1000 nye følgere til på min Instagram profil. Det startede så småt torsdag aften, hvor jeg postede dette (efterhånden ret berømte) billede. img_7671

Fredag morgen vågner jeg op til, at et par følgere gør mig opmærksom på at de har omtalt min blog på Go’ Nova. Jeg får lidt is i maven, for det lyder ikke just som noget positivt, så jeg kører lidt op over det, mens følgerne ruller ind. Og så jeg skraldgriner, da jeg hører indslaget. Humor har de sgu altid haft! Lidt ukonstruktiv kritik, men sådan er livet jo. Og jaja, hvis det er den værste brøller folk kan sætte en finger på, på min blog, så overlever jeg nok! Det har trods alt givet mig knap 1000 nye følgere. Dårlig reklame er bedre end ingen reklame, er det ikke sådan man siger!?;) Hvis ikke I hørte med i fredags, kan I høre det HER. (OBS Det er fra d. 30. juni.) I skal ca. spole frem til 1:10. Det hele omhandler min styling af Philips nye tv, I kan se indlægget HER. Fokuset i indlægget er egentlig at det kan være lidt svært at gøre tv’et til en del af indretningen. Dennis Ravn er så oppe i det røde felt over, at jeg har placeret en vase foran skærmen, og de andre skraldgriner af “før og efter billedet”, da det jo ikke er den mest sindsoprivende “make-over”. I bund og grund skulle “før” billedet måske bare have været undladt, haha. Og måske det også er lidt svært at se at det er en anden fladskærm. Men jeg synes stadig det er blevet et super fint hjørne! Uanset vase foran skærmen eller ej. Så må man altså lige tænke sig til de undertekster som man mister undervejs!!;) Vi ser faktisk yderst sjældent tv, så vasen kan nok flyttes, når det skal bruges;)

Trods de mange nye følgere sidder jeg stadig med en lidt underlig fornemmelse i maven. For min profil har faktisk stået stille længe, som i dødstille. Det har vist noget at gøre med Instagrams nye algoritmer. Det er gået lidt op og ned og jeg føler at jeg har stået lidt i stampe. Og pludselig ekskalerer det. Billedet med tv’et har fået over 3000 likes og mine billeder ligger måske maks på 500-650 likes. Og de kan jo ikke alle sammen komme fra Nova. For det var jo i fredags. Så hvor kommer de fra!? Mit content er ikke blevet anderledes end det plejer. Det er stadig hovedsageligt DIY og boligindretning. Så jeg føler ikke helt at det er “fortjent”. Men sumasumarum er, at jeg har scoret næsten 1000 nye følgere og over 500.000 flere sidevisninger i forhold til sidste uge. Det er ret vildt og det er jeg da glad for! Men hvad der betyder mest er altså interaktioner og kommentarerne fra mine følgere. Det betyder så meget mere end et x antal følgere!

Velkommen til alle nye, dejligt I vil kigge med! Og til alle jer gamle, tak fordi I er der og giver et like og en kommentar med på vejen!<3

Når man har en off dag!

off-day

Off day!

Sådan en havde jeg i går! Uanset hvor meget man prøver, så kan man ikke komme ud af jeg-er-mega-rastløs-og-jeg-keder-mig-mega-meget og så samtidig er man lidt trist oven i. For hvad er der egentlig galt!? Og hvorfor kan man ikke bare lige komme ud af det hul, man har gravet sig ned i!? Jeg skylder jer vist en update. En update på en dør, som jeg for lidt tid siden åbnede på klem og ikke rigtig har fulgt op på siden. For jeg tror lidt, min off dag hænger sammen med min nuværende situation som jobsøgende. Den dårlige samvittighed hænger som en sort sky over mit hoved og derfor formår jeg aldrig rigtig at koble fra og slappe af. Nogle gange tage jeg mig selv i at sidde og tromme i bordet eller vippe utålmodig med foden i bilen. Så ved jeg, jeg har for meget i hovedet og jeg lige skal prøve at trække vejret heeelt ned i maven. Det holder bare ikke så længe. Og jeg synes egentlig også det er lidt mærkeligt, at man kan have et hoved fyldt med tanker og ideer, og alligevel være rastløs og ikke gide føre nogen af dem ud i livet, fordi det på en eller anden måde virker formålsløst. Måske det er derfor jeg engang i mellem bliver grebet af en enorm tristhed, fordi mit liv mangler et formål. For indhold mangler det bestemt ikke! Vi bliver simpelthen pumpet med, at den eneste rigtige måde at være i verden på, er ved at arbejde. Ens arbejde er for mange en del af ens identitet. Hvordan kan den blive andet, når det er der man bruger en stor del af ens vågne timer. Den identitet mangler jeg lige nu. Så uanset hvor mange kram min kæreste gav mig i går pga. min muthed, så hjalp det ikke. Ikke engang købet af min nye cykel kunne få mig tilbage på sporet… Og sådan en har jeg endda ønsket mig længe! 😉 Men ud over at jeg selvfølgelig skal skrive en masse ansøgninger, så har jeg også gang i en masse projekter, som gør min hverdag lidt sjovere. Et at projekterne kunne jeg heldigvis se frem til i går. Og jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer om det senere. Efter at have gået en hel dag i min egen tågede kedsommelige og triste verden, slap skyen heldigvis sit tag præcis kl. 15.45, da jeg tog toget ind til Århus. Høj på en skøn aften i et dejligt selskab, gik jeg i seng, velvidende om at min dag i dag ville blive meget bedre. Og det blev den heldigvis!

Måske I også har lyst til at læse med her:

Nu som selvstændig (eller selvstændig bibeskæftigelse-hvad-for-noget)

Når Instagram er en bitch

Jeg er midt i et udviklingsspring. Vil I med?

img_5456Jeg er på vej i springet og forhåbentlig lander jeg i den tomme bowle, uden alle de andre fisk. Og pga. af jeres søde, rørende, kærlige og positive ord, som jeg fik med på vejen fra mit første RIGTIGE personlige indlæg, så har jeg taget den egoistiske beslutning, at I skal med på min rejse, og for at vi kan lære hinanden lidt bedre at kende, har jeg skrevet om mig selv!

Hvis du gerne vil vide, hvad det er for en bowle jeg vil over i, kan du læse mere om det i indlægget HER. Måske du vil med derover?

Her kommer det så:

Jeg er hammerstædig. Noget jeg længe troede var tålmodighed!? Jeg er stædig som et æsel, hvilket til tider bærer mig utrolig langt. Jeg giver aldrig op og der er ikke nogen som skal fortælle mig, at noget som jeg vil, ikke kan lade sig gøre! En af mine første DIYs til bloggen var en kobber diamant…. Jeg sad i 4 stive timer for at finde ud af hvordan den skide diamant skulle samles. Det var mere end én gang min kæreste kiggede sukkende på mig og spurgte mig, hvorfor jeg ikke bare gav op. En elefant giver ALDRIG op! Jeg mindes at der var en del frustrerende hulken og rasserianfald den aften. Hvordan har jeg nogensinde kunne forvæksle det med tålmodighed?!! (Haha)

Jeg har et kæmpe gåpå mod og har en tendens til at springe ud i hvad som helst. Jeg kan alting og vil alting. Lidt ligesom Pippi.  “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg (SELVFØLGELIG) godt”. Derfor springer jeg  ud i projekter med begge ben, selvom jeg ikke aner hvordan jeg skal starte eller slutte. Det ender ikke altid lige godt, kan I nok forstå. Men til næste projekt er Pippi der igen;)

Jeg er ret ironisk. Hælder nok en del til det sarkstiske. Alt hvad der har en lille smule af onskabfuld undertone – I love it. Det gør mig altså ikke til et onskabsfuldt menneske.

Jeg er storesøster. Der er faktisk hele 15 år mellem mig og min lillebror og 10 år mellem min søster og jeg. Jeg er derfor både smukkere, sødere og klogere. Det har jeg statistiske beviser på! Ironi kan forekomme.

Åhh hvor jeg hader det her, men jeg er utrolig arbejdsom. Og jeg har det helt sikkert hjemmefra. Uanset hvor ondt i hovedet jeg har eller hvor syg jeg er, så skal jeg i haven eller have et projekt ordnet og jeg stopper ikke før jeg er FÆRDIG. Sidste år påbegyndte jeg “projekt bålsted”. Det bålsted havde nær taget liver af mig . Hver gang jeg rejste mig op efter en ny sten svimlede det for øjnene af mig. Det resulterede i 2 dage med migræne. Men jeg blev færdig! ENORM dårlig egenskab i nogle henseender. En kommenede arbejdsgiver vil dog nok elske det.

Nå ja, og så lider jeg af Migræne. Der trak jeg da virkelig det korte strå! Har lidt af hovedpine så længe jeg husker og migræne siden jeg var 19.

Jeg er utrolig glemsom og jeg glemme altid det jeg allerhelst vil huske. Ligegyldigheder og dårlige bemærkninger har det dog med at brænde sig fast. En elefant glemmer aldrig… Eller.. Det gør den så åbenbart. Jeg har flere gange lydoptage mig selv i bilen på vej hjem fra arbejde for ellers har jeg glemt det, når jeg rammer indkørslen.

Sød og omgængelig det er mig… “Nuttet” (WHAT) kaldte min virksomhedskonsulent mig faktisk den anden dag, som i øvrigt er pisse sød og sej, så er helt sikker på, at det var ment som den bedste kompliment. Faktisk er jeg så sød, at jeg er utrolig imponeret over at jeg engang er blevet fyret efter blot 14 dage. Chefen var en klaphat af rang. Men jeg vandt da retsagen, for fyringen var jo selvfølgelig helt ude i hampen… Don’t mess with me!

Ærlig og tillidsvækkende… gode egenskaber, hva? Når jeg så enedelig lyver, så bliver jeg faktisk altid overrasket over, hvor troværdig min løgn lyder og at folk overhovedet tror på det… Og så rammer den dårlige samvittighed. Ej, jeg lyver selvfølgelig ALDRIG;)

Til sidst vil jeg bare sige: Af hjertet TAK, fordi I læser med. Det betyder så utrolig meget. Jeg elsker at læse jeres kommentarer, både herinde, på Instagram og på Facebook.

louise_03

Når Instagram er en bitch

img_6745Kender I det, klokken er 11 søndag formiddag, man sidder i sit udslidte nattøj, man ligner en hængt kat, og nej det er ikke fordi man har festet hele natten og gået hjem i en kæmpe brandert, det er bare fordi man er luddoven, ikke gider gå i bad og bare fordi det er søndag. Og det er så der, man i et sårbart øjeblik griber ud efter sin telefon og åbner INSTAGRAM! Inden I går videre så STOP. Jeg skal i hvert fald stoppe mig selv. For foran mig, åbner sig en verden af mødre, som allerede kl. 8 stod klar med friskbagte boller til hele familien, kaffe med så smukke dekorationer på toppen, at man skulle tro hele bundet havde taget en bariste uddannelse, fitness typer som allerede har styrketrænet og nu er i gang med et maraton og bagefter skal ud at spise skyr med blåbær og mandler nøjsommelig spredt ud ovenpå. STOP, jeg kaster op ud over mig selv. Og der står min toårige dreng, som jeg ikke engang orker at skifte, mens andre allerede har gået morgentur, spist brunch, taget en iskold dukkert i havet, løbet 7 kilometer og gudhjælpemig også tabt 2 kilo siden kl. 6 i morges. Det er bare der jeg skal lade min telefon ligge og tænke, at det er helt okay at jeg sidder i min lænestol, luddoven i grimt nattøj og med en dreng med lorteble (jeg skifter den selvfølgelig lige om lidt!!)

I søndags, kunne jeg på snapchat, godt blive enig med en veninde eller to om, at vi hader alle fitness typer eller bare folk med overskud på Instagram, i hvert fald lige i øjeblikket. Og alle hvis hjem står knivskarpt og som går op i boligindretning!???? Det sidste var selvfølgelig efterfulgt af en blinkesmiley. For jeg er jo selv en af dem, af allerværste skuffe faktisk. Der er ikke meget rod i mit Instagram feed og det fik mig til at tænke; gad vide om jeg sender et signal, som får folk i nattøj søndag formiddag, til momentært at hade mig, mens de kigger rundt på deres eget rod? For sandheden er jo, at det også roder herhjemme…engang i mellem… Det sker ikke så tit (;)) og det sker endnu mere sjældent at det kommer på min Instagram profil. Når jeg sidder der søndag formiddag, skal jeg lade være med at åbne Instagram, for så punker mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke er stået op kl. 6 for at bage boller, at jeg ikke kommer i bad før kl. 16 eller at jeg ikke har ryddet op på Maltes værelse. Der er sikkert mange andre gange, hvor jeg ikke burde åbne Instagram, og det er især når jeg har de dage, hvor alle andre er meget bedre til alting end mig og jeg bare sidder bare min arbejdsløse numse og ikke kan få et job (!!!). For Instagram er en glamuriøs billedbog (og et fuldstændig fantastisk univers til at hente inspiration i). Men det er også et kapløb om det perfekte liv, som kun foregår på de sociale medier og ikke i den virkelige verden. Jeg er sikker på at fitness typerne også spiser andet end avokado madder (tal om et stereotyp jeg er ved at være træt af at høre på), og jeg er sikker på, at dem som lige har fået nyt job eller er sprunget ud som selvstændig også har knas med parforholdet eller til tider har en lille djævel af en 2 årig derhjemme, og mommybloggeren sidder garantert også med lort og gylp til halsen. Det ryger bare ikke lige i den perfekte glansbilledbog INSTAGRAM, det er kun de artige unger, som får en plads der! Ligesom jeg heller ikke gider vise Maltes rod frem, som ALTID ligger i en stor pærevælling midt på gulvet på hans værelse, som egentlig stadig er den ene del af vores stuen, fordi der mangler en dør. Jeg slukker bare lyset og lader som om det ikke er der, og så går jeg ud og skifter den ble der, velvidende om at Instagram lyver og at det er de færreste normale mennesker, som lever det glimmerliv Instagram fortæller mig de gør.

Older posts