Jeg er midt i et udviklingsspring. Vil I med?

img_5456Jeg er på vej i springet og forhåbentlig lander jeg i den tomme bowle, uden alle de andre fisk. Og pga. af jeres søde, rørende, kærlige og positive ord, som jeg fik med på vejen fra mit første RIGTIGE personlige indlæg, så har jeg taget den egoistiske beslutning, at I skal med på min rejse, og for at vi kan lære hinanden lidt bedre at kende, har jeg skrevet om mig selv!

Hvis du gerne vil vide, hvad det er for en bowle jeg vil over i, kan du læse mere om det i indlægget HER. Måske du vil med derover?

Her kommer det så:

Jeg er hammerstædig. Noget jeg længe troede var tålmodighed!? Jeg er stædig som et æsel, hvilket til tider bærer mig utrolig langt. Jeg giver aldrig op og der er ikke nogen som skal fortælle mig, at noget som jeg vil, ikke kan lade sig gøre! En af mine første DIYs til bloggen var en kobber diamant…. Jeg sad i 4 stive timer for at finde ud af hvordan den skide diamant skulle samles. Det var mere end én gang min kæreste kiggede sukkende på mig og spurgte mig, hvorfor jeg ikke bare gav op. En elefant giver ALDRIG op! Jeg mindes at der var en del frustrerende hulken og rasserianfald den aften. Hvordan har jeg nogensinde kunne forvæksle det med tålmodighed?!! (Haha)

Jeg har et kæmpe gåpå mod og har en tendens til at springe ud i hvad som helst. Jeg kan alting og vil alting. Lidt ligesom Pippi.  “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg (SELVFØLGELIG) godt”. Derfor springer jeg  ud i projekter med begge ben, selvom jeg ikke aner hvordan jeg skal starte eller slutte. Det ender ikke altid lige godt, kan I nok forstå. Men til næste projekt er Pippi der igen;)

Jeg er ret ironisk. Hælder nok en del til det sarkstiske. Alt hvad der har en lille smule af onskabfuld undertone – I love it. Det gør mig altså ikke til et onskabsfuldt menneske.

Jeg er storesøster. Der er faktisk hele 15 år mellem mig og min lillebror og 10 år mellem min søster og jeg. Jeg er derfor både smukkere, sødere og klogere. Det har jeg statistiske beviser på! Ironi kan forekomme.

Åhh hvor jeg hader det her, men jeg er utrolig arbejdsom. Og jeg har det helt sikkert hjemmefra. Uanset hvor ondt i hovedet jeg har eller hvor syg jeg er, så skal jeg i haven eller have et projekt ordnet og jeg stopper ikke før jeg er FÆRDIG. Sidste år påbegyndte jeg “projekt bålsted”. Det bålsted havde nær taget liver af mig . Hver gang jeg rejste mig op efter en ny sten svimlede det for øjnene af mig. Det resulterede i 2 dage med migræne. Men jeg blev færdig! ENORM dårlig egenskab i nogle henseender. En kommenede arbejdsgiver vil dog nok elske det.

Nå ja, og så lider jeg af Migræne. Der trak jeg da virkelig det korte strå! Har lidt af hovedpine så længe jeg husker og migræne siden jeg var 19.

Jeg er utrolig glemsom og jeg glemme altid det jeg allerhelst vil huske. Ligegyldigheder og dårlige bemærkninger har det dog med at brænde sig fast. En elefant glemmer aldrig… Eller.. Det gør den så åbenbart. Jeg har flere gange lydoptage mig selv i bilen på vej hjem fra arbejde for ellers har jeg glemt det, når jeg rammer indkørslen.

Sød og omgængelig det er mig… “Nuttet” (WHAT) kaldte min virksomhedskonsulent mig faktisk den anden dag, som i øvrigt er pisse sød og sej, så er helt sikker på, at det var ment som den bedste kompliment. Faktisk er jeg så sød, at jeg er utrolig imponeret over at jeg engang er blevet fyret efter blot 14 dage. Chefen var en klaphat af rang. Men jeg vandt da retsagen, for fyringen var jo selvfølgelig helt ude i hampen… Don’t mess with me!

Ærlig og tillidsvækkende… gode egenskaber, hva? Når jeg så enedelig lyver, så bliver jeg faktisk altid overrasket over, hvor troværdig min løgn lyder og at folk overhovedet tror på det… Og så rammer den dårlige samvittighed. Ej, jeg lyver selvfølgelig ALDRIG;)

Til sidst vil jeg bare sige: Af hjertet TAK, fordi I læser med. Det betyder så utrolig meget. Jeg elsker at læse jeres kommentarer, både herinde, på Instagram og på Facebook.

louise_03

Når Instagram er en bitch

img_6745Kender I det, klokken er 11 søndag formiddag, man sidder i sit udslidte nattøj, man ligner en hængt kat, og nej det er ikke fordi man har festet hele natten og gået hjem i en kæmpe brandert, det er bare fordi man er luddoven, ikke gider gå i bad og bare fordi det er søndag. Og det er så der, man i et sårbart øjeblik griber ud efter sin telefon og åbner INSTAGRAM! Inden I går videre så STOP. Jeg skal i hvert fald stoppe mig selv. For foran mig, åbner sig en verden af mødre, som allerede kl. 8 stod klar med friskbagte boller til hele familien, kaffe med så smukke dekorationer på toppen, at man skulle tro hele bundet havde taget en bariste uddannelse, fitness typer som allerede har styrketrænet og nu er i gang med et maraton og bagefter skal ud at spise skyr med blåbær og mandler nøjsommelig spredt ud ovenpå. STOP, jeg kaster op ud over mig selv. Og der står min toårige dreng, som jeg ikke engang orker at skifte, mens andre allerede har gået morgentur, spist brunch, taget en iskold dukkert i havet, løbet 7 kilometer og gudhjælpemig også tabt 2 kilo siden kl. 6 i morges. Det er bare der jeg skal lade min telefon ligge og tænke, at det er helt okay at jeg sidder i min lænestol, luddoven i grimt nattøj og med en dreng med lorteble (jeg skifter den selvfølgelig lige om lidt!!)

I søndags, kunne jeg på snapchat, godt blive enig med en veninde eller to om, at vi hader alle fitness typer eller bare folk med overskud på Instagram, i hvert fald lige i øjeblikket. Og alle hvis hjem står knivskarpt og som går op i boligindretning!???? Det sidste var selvfølgelig efterfulgt af en blinkesmiley. For jeg er jo selv en af dem, af allerværste skuffe faktisk. Der er ikke meget rod i mit Instagram feed og det fik mig til at tænke; gad vide om jeg sender et signal, som får folk i nattøj søndag formiddag, til momentært at hade mig, mens de kigger rundt på deres eget rod? For sandheden er jo, at det også roder herhjemme…engang i mellem… Det sker ikke så tit (;)) og det sker endnu mere sjældent at det kommer på min Instagram profil. Når jeg sidder der søndag formiddag, skal jeg lade være med at åbne Instagram, for så punker mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke er stået op kl. 6 for at bage boller, at jeg ikke kommer i bad før kl. 16 eller at jeg ikke har ryddet op på Maltes værelse. Der er sikkert mange andre gange, hvor jeg ikke burde åbne Instagram, og det er især når jeg har de dage, hvor alle andre er meget bedre til alting end mig og jeg bare sidder bare min arbejdsløse numse og ikke kan få et job (!!!). For Instagram er en glamuriøs billedbog (og et fuldstændig fantastisk univers til at hente inspiration i). Men det er også et kapløb om det perfekte liv, som kun foregår på de sociale medier og ikke i den virkelige verden. Jeg er sikker på at fitness typerne også spiser andet end avokado madder (tal om et stereotyp jeg er ved at være træt af at høre på), og jeg er sikker på, at dem som lige har fået nyt job eller er sprunget ud som selvstændig også har knas med parforholdet eller til tider har en lille djævel af en 2 årig derhjemme, og mommybloggeren sidder garantert også med lort og gylp til halsen. Det ryger bare ikke lige i den perfekte glansbilledbog INSTAGRAM, det er kun de artige unger, som får en plads der! Ligesom jeg heller ikke gider vise Maltes rod frem, som ALTID ligger i en stor pærevælling midt på gulvet på hans værelse, som egentlig stadig er den ene del af vores stuen, fordi der mangler en dør. Jeg slukker bare lyset og lader som om det ikke er der, og så går jeg ud og skifter den ble der, velvidende om at Instagram lyver og at det er de færreste normale mennesker, som lever det glimmerliv Instagram fortæller mig de gør.

Nu som selvstændig (eller selvstændig bibeskæftigelse-hvad-for-noget)

Wauw, er jeg blevet selvstændig eller hva?! Det er ikke længe siden, jeg første gang stødte på ordet “Selvstændig… BIBESKÆFTIGELSE”. Det lyder fancy. Det er det ikke! Faktisk ville det være langt mere fancy, hvis der bare stod “SELVSTÆNDIG”. Og i øvrigt ikke involverede A-KASSEN!

Jeg er sjældent særlig personlig her på bloggen, noget som jeg længe gerne har villet lave om på. Men af frygt for, at I alle render skrigende væk ved et personligt indlæg eller at jeg selv gør det, sekunder efter jeg har trykket UDGIV, er det kun blevet til små sidebemærkninger her og der. Så jeg håber I vil læse med:)img_6600For kort tid siden sagde jeg farvel til en skøn tid i et barselsvikarieat på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, hvor jeg sad på kontoret i uddannelsesafdeling;) Et sted, der var helt perfekt til mig efter en endt barsel og i en ny virkelighed som “working-mom”. Da jeg sad til jobsamtalen, spurgte min kommende leder mig, hvordan jeg havde det med at stillingen var tidsbegrænset til 1 år. Ork, det havde jeg det da helt fint med, for drømmen om at blive fuldtidsblogger levede i bedste velgående. Så et år passede mere end perfekt. Men problemet er, som nyudklækket working-mom, med nye kollegaer, nye systemer at sætte sig ind i og helt nye marketingsstrategier at udtænke, er der ikke meget energi tilbage til en blog. Så bloggen blev ret forsømt og mit læsertal, som jeg egentlig er ret stolt over, steg “kun” med et par 1000 læsere pr. måned, hvor det nok nærmere skulle stige med 5000-10.000, for at jeg turde springe ud i noget som helst. Så da mit vikariat stoppede, var jeg overhovedet ikke klar til at tage den selvstændige kasket på. Det er jeg stadig ikke og bliver det nok heller aldrig. For uanset hvor meget jeg respekterer folk der springer ud i det selvstændige bloggerliv eller bare generelt det selvstændige arbejdsliv, så har jeg brug for at møde op et andet sted end herhjemme, jeg har brug for kollegaer omkring mig, sparring, ping pong, fællesspisning i katinen og nogen at kaste bolde med, mod fælles mål og værdier. Tag ikke fejl. Jeg elsker at være blogger, og det er den bedste “bibeskæftigelse” jeg nogensinde kunne turde drømme om. Det er her jeg udlever min store passion, og jeg arbejder hårdt på at udvikle og vedligeholde den. At jeg så oven i købet kan inspirere en enkelt eller to undervejs, det er da bare fantastisk. Bloggen er mit hjertebarn, min portfolie og et bevis på hvad jeg kan, både på hoppyplan og rent fagligt. Men at gøre det 24/7…. njaa.

Nå, nu sidder jeg så her, med min “fine” titel, som halvt selvstændig og det er selvfølgelig bloggen, som er min selvstændige bibeskæftigelse. For det er jo kun en bibeskæftigelse. Den ægte sandhed er, at jeg er jobsøgende… LEDIG! Kender vi ikke alle en som har været det!? Eller kender nogen, som kender nogen, som kender nogen… For det er da ikke fedt at kende sig selv, som er det! “In between jobs” kunne jeg også kalde det. Men det ændrer ikke på situationen, det lyder bare pænere på engelsk.

Til den nysgerrige sjæl

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom ved Copenhagen Business Academy. Inden det, har jeg stået alt for længe i butik, bl.a. i Tommy Hilfiger. Måske vi har set hinanden?;) Jeg har også et semester fra Psykomotorisk terapeut uddannelsen i Randers.. Ja, den havde man ikke lige helt set komme. Og det hele startede med Tysk og kommunikation på Handelshøjskolen i Århus. Så ud over at være total grounded og bevidst om min indre kerne (kan I høre terapeuten), så er jeg også mega kreativ, kommunikativ og æstetisk stærk, og det er ikke kun inden for boligindretning;)

Jeg sidder tit og læser blogindlæg eller kigger på sociale medier med folk der er sprunget ud som selvstændig. Og de har min dybeste respekt (det har jobsøgende i øvrigt også).  Jeg sluger det råt, jeg er imponeret og er måske en smule misundelig på modet og friheden (eller mangel på samme!).  Men det ændrer ikke på, at min personlighed ikke vil kunne bære titlen. Og det er der vel heller ikke noget i vejen for at have erkendt!?

I dag, som lige i dag, er jeg sprunget ud af min komfort zone og over i min egen bowl eller er i hvert fald i springet. På jobcentret kan de så godt lide illustrationen med de to bowler med vand. I den ene er der rigtig mange fisk. I den anden er der ingen. På nær den fisk, som er på vej til at springe over i den … Man må sgu da håbe den rammer. Red ocean/blue ocean… tomat/katoffel. I bund og grund handler det bare om at gøre noget ingen andre gør, eller turde gøre noget andet. I dag har jeg i hvert fald forsøgt at gøre noget andet. Man kan (forhåbentlig) sætte mange fine ord på sine kompetencer. “Kreativitet” er nok en af mine mest fornemme kompetencer, og jeg håber da et par stykker kan bakke mig op. Så i dag har jeg prøvet på at vise lidt af min kreativitet, så det ikke kun er et ord på mit CV. Hvis bare halvdelen af jer synes, at billedet indikerer at jeg jo selvfølgelig skal over i “JA bunken” i en rekrutteringsproces (allerhelst skulle jeg gerne få jobbet!), så har jeg opnået mit kreative budskab. Det kan I jo passende fortælle mig??:)

Jeg er så glad for at du læste med heeelt herned. Det var lidt om min (nok mest professionelle) baggrund. Om hvad jeg laver, både før, nu og… “senere” må vi så se på. Indtil da, vil jeg nyde min selvstændige bibeskæftigelse og klø på med at ramme den tomme bowle!

louise_03

 

Boligdrømme og salgstanker

Annonce – Indlægget er lavet i samarbejde med Nybolig

Vi købte vores drømmebolig for halvandet år side, som I kan læse om HER. Drømmene var mange da huset pludselig dumpede ned foran fødderne på os til en alt for attraktiv pris. Så pludseligt, at vi faktisk ikke rigtig nåede at se andre huse eller tjekke markedet ordentligt. Huset havde simpelthen alt hvad vi, på det tidspunkt, drømte om. Og jeg har ikke en dag fortrudt købet. En lille bungalow med den mest fantastiske placering midt i den skønne natur i søhøjlandet og med en fredet eng og kirke i baghaven. Vi har stadig mange drømme, selvom jeg knuselsker vores lille hus på landet. Men vi taler nogle gange om at det kunne være rart at bo i en by, hvor man kunne cykle til indkøbsmulighederne. Det kan man da også her, bevares. Men en cykeltur på 16 km, for at hente en liter mælk, er ikke lige det jeg vil se mest frem til efter en lang arbejdsdag;) Vi har begge boet i København og Aarhus og tanken om at bruge cyklen lidt mere i hverdagen trækker en gang i mellem. Vi drømmer også om et nybyggerprojekt, hvor vi selv bestemmer ALT hvad der skal være i huset. Så vi ved begge, at vi ikke skal bo i huset for evigt. Da vi købte var vores tidshorisont 5-7 år. Lige nu kan jeg dog slet ikke forestille mig at bo andre steder.

imageVi har lavet en del på huset siden vi købet det i 2015. Primært er det haven som har stået for skud. Vi har lavet en kæmpe ny træterrasse, som jeg glæder mig til at vise jer resultatet af til sommer, og så har vi fældet et gigantisk grimt træ i indkørslen, anlagt helt ny indkørsel, opsat ny carport og fået ny hoveddør. En masse ting som helt klart har forøget husets værdi. Men med hvor meget? Og hvad med når vi skal sælge, hvad kan vi mon få for huset, kan det vi har lavet bære prisen hjem? Måske du sidder med nogenlunder samme spørgsmål, eller står med en masse boligdrømme, skal sælge eller har fornyet en masse ved din bolig, så er det måske meget rart at kende værdien af boligen. Her har Nybolig lavet en ny smart app ‘BoligVærdi‘, så man ved hjælp af et par klik og nogle billeder af din ejerbolig kan få et estimat på boligens værdi. Det er vildt smart! Særligt hvis man synes det er lidt uoverskueligt at skulle lave små forbedringer i boligen eller have kontakt med flere forskellige ejendomsmæglere ved et salg. Og så er det også lidt sjovt for sådan nogle som mig, som ikke aner hvad boligen er værd. Selvfølgelig er jeg ikke helt blank, jeg har jo vores egen købspris at gå ud fra, men jeg har ingen anelse om, hvor markedet er, her halvandet år senere, eller hvad de forbedringer vi har lavet vil betyde for en salgspris. Tænk nu hvis den er steget helt vildt:) Jeg tænker det ikke. Men der sidder nok nogen der kan blive overraset over værdien af deres hjem og ville man så sælge? Hvis man pludselig fik at vide at værdien måske var 100.000 eller 200.000 højere end man troede?  Jeg ville i hvert fald overveje det!

BoligVærdi app’en er bygget op sådan at man skal sende billeder ind af stue, køkken, et eller flere værelser og badeværelse. Man kan både tage billederne med app’en eller bruge billeder direkte fra sit fotogalleri på telefonen. Når man har valgt eller taget sine billeder, uploader man dem og bekræfter til sidst og så får man svar inden for 24 timer. Jeg glæder mig virkelig til at se værdien af vores bolig. Måske vores hårde arbejde i haven sidste sommer har båret frugt.  Svaret vil komme fra din lokale Nyboligmægler på mail eller i app’en. Og det er altså en lokalmægler med kendskab til området der laver beregningerne. En vigtig detalje, så det er ikke er et hovedkontor et sted på Sjælland, som skal lave beregningen for vores lille perle i Jylland. Hvis man ønsker det, kan man derefter tage dialogen med den lokale Nyboligmægler.

image

imageNemt hurtigt, og uden forpligtelser. Så hvis du sidder i ejerbolig, så skal det da næsten prøves af. Det kan være du sidder på en guldgruppe:) Hvis vi ikke gør, så går det nok også, for huset er guld værd for os. Og mon ikke også den vil være det for bare en enkelt køber, når vi skal sælge?

louise_03

Tør du bo på landet?

Indlægget er sponsoreret

husejer

For et par dage siden, talte jeg med den første person, som nogensinde har kaldt mig modig, fordi jeg er flyttet på landet. Jeg har aldrig tænkt på mig selv som modig, fordi jeg er flyttet udenfor bygrænsen, med luft under vingerne og køer på markerne. For mig, har det altid været en drøm at få hus på landet. Jeg er opvokset på landet, og har altid været rigtig glad for det. Det giver en anden frihed og leg, at kunne udfolde sig på marker og i træer. For mig har det aldrig været en hindring at bo på landet.

Jeg har boet mange år i byen. Først 6 år i Århus, da jeg flyttede hjemmefra, og derefter knap 4 år i København. Så jeg ved godt, hvad det vil sige, at bo om hjørnet til en 7/11 eller cykle i biografen. Og når sandheden skal frem, så kan jeg da godt savne byen engang i mellem. Men jeg tror ikke, det er ikke “byen” som sådan jeg egentlig savner. Det er minderne fra den tid, hvor jeg boede der.

I 2014 besluttede vi os for at flytte tilbage til Jylland fra København. Jeg var gravid, og vi ville gerne tættere på vores familier. Vi ledte efter et hus til leje, da vi ikke helt vidste hvor vi ville bosætte os i Jylland, og fandt et nyopført rækkehus i Hørning (lidt syd for Århus). Min svigermor var ude at inspicere området (udkanten af Hørning i et nybyggerkvarter). Til trods for at vi boede i Århus inden vi flyttede til København, vidste vi faktisk intet om Hørning, ikke engang hvor det lå. Der var kun thumbs up fra svigermor. Den sidste kommentar fra hende var dog: “Men I skal vide, det er jo på LANDET!”. Lettere ironisk i forhold til det sted vi er havnet i dag. Her er vi på LANDET;)

Efter et år i Hørning, dumpede vores lille fine bungalow, rent ud sagt, lige ned foran fødderne på os. Det var slet ikke meningen vi skulle flytte ELLER købe hus, i hvert fald ikke lige på daværende tidspunkt. Men vi så huset én gang og vi var solgte. Det var lige præcis det vi ledte efter. Et par naboer, en lygtepæl på gaden, en FREMRAGENDE udsigt, og så var vi på landet.

Billederne med udsigten, som er taget fra vores terrasse, taler vist for sig selv;)imageDer var kun et par ting vi var lidt nervøse over ved at flytte fra byen: 1. (Som var den største frygt!!) Ville vi få besøg???! 2. Ville vi kunne komme på arbejde om vinteren når det sneede??? 3. Hvad gør vi når vi skal handle (det nærmeste indkøbssted er 5 kilometer væk, og det er en Lokal Brugsen)…. 1. Vi får masser af besøg. Alle vores venner har stort set bil (Også dem inde fra byen). Og dem som ikke har henter jeg glædeligt på Skanderborg station. Min kusine har endda cyklet ud til os. 22 km fra Århus. Så det kan også lade sig gøre. 2. Haha, den var måske lidt vag, for så voldsom en vinter har vi nu heller ikke i DK. Så ja, vi kan godt komme på arbejde og ja, de rydder også sne på landet. 3. Jeg er fan af at handle når jeg tager fra arbejde. Så er det ligesom overstået, og jeg er i bilen alligevel.

For os har livet på landet handlet meget om vores værdier, og hvilke værdier vi vil give videre til Malte. Jeg ville ikke have et barn, som skulle vokse op i vores gård på Amager (Der er hverken noget galt med Amager eller gårdbørn!) Vi kiggede også kort på byggegrunde i Hørning, men blev hurtigt enige om, at vi ikke kunne leve med at de lå så tæt. Jeg vil have luft og rum om mit hus. Jeg vil have plads til, at mine hunde kan spæne rundt i vores kæmpe have, hvor træerne er så store, at jeg ikke engang kan gætte på hvor gamle de er. Jeg vil hører vislen fra træerne ude på den fredede eng i vores baghave, høre Maltes fryd, når han ser en traktor køre forbi vinduet på kontoret, jeg vil nyde freden og roen, og så vil jeg vælge byens pulserende liv til når det passer mig. For sådan er det at bo på landet for os.

Hvis du overvejer at flytte på landet, men måske ikke helt tør tage springet, så håber jeg i hvert fald, at jeg har brudt nogle få af fordommene. For det er skønt at bo på landet! Man behøver ikke at være modig for at bo på landet, men man skal ville det. Man skal ville freden og roen, og køreturen til supermarkedet og daginstitutionen.

Hvis du vil vide mere om boligerne på landet i dit område eller et helt andet sted i Danmark, så kan du besøge “Bolighed“, som er en ny tjeneste, hvor du kan se hvilke boliger der findes på landet, og hvad prisen er vurderet til at være. På Bolighed kan du også få et overblik over hvilke muligheder du har for både at sælge, købe og handle. Bolighed er dermed en hjælp til at udvide din horisont lidt. Du kan også se, om en bolig er til salg, ikke er til salg eller måske til salg. Hvis man står og skal sælge er Bolighed også et alternativ, da man kan finde sin ejerbolig/andelsbolig med tilhørende pris. På siden kan man opdaterer sin pris, hvis køkkenet fx. er nyrenoveret. Bolighed tilbyder, at man kan lave sit eget bolig CV, som giver en pris på boligen og dertil kan man tilføje oplysninger og billeder af boligen selv.

Har I mon nogle fordomme om at bo på landet? Eller måske om dem som bor på landet?;) Så skriv dem endelig i kommentarfeltet👇🏻

image