Betonlysestager med læder

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at slæbe en pose beton med hjem igen. 

Dem der har fulgt med længe ved, at jeg har en forkærlighed for beton og tidligere har gjort en del i det. Det her er hvad der kom ud af mine betonkreationer denne gang.   

Det har jeg brugt

Beton (følg anvisning på posen)

Læderrester fra Søstrene Grene

2 tomme dåser

2 lysholdere fra Panduro

Spraymaling fra Jem og Fix

En saks og en skarp kniv

Sådan har jeg gjort

Klip toppen af dåserne og skær et hul nederst som på billedet. Husk at skære indefra dåsen og ikke udefra, så læderet kan presses igennem hullet. Pas på med at hullet ikke bliver for stort, det skal kun lige passe til læderet, så beton og vand ikke siver ud.

Klip to stykker læder som passer til hullerne, fold dem dobbelt og pres dem gennem hullerne i dåserne.

Bland beton og fyld det i dåserne. Stik lidt ned i det for at reducere lufthuller

Spray lysholderne sorte og placer dem i betonet. Vær opmærksom på at lysholderne kan blive presset op af betonet når det tørrer, så sørg for at sætte dem på plads engang imellem.

Lad det tørrer efter anvisning på pakken. Dåserne kan evt. smøres med lidt madolie, for at slippe lettere når stagerne skal ud af formen.     

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

8 kommentarer til “Betonlysestager med læder”

  1. Jeg har en million spørgsmål. For det første, hvor mange dåser har du til bare at lave to, jeg får fiseme for mange hvor hullet til læder bliver for lange eller skæve. Jeg har læst et sted at du bruger det billige stolpebeton. Blandingsvejledningen får bestemt ikke den konsistens som på billederne, så jeg har blandet tyndere, er det ok. Hvor længe skal dine hærde?
    En smule af væsken fra betonblandingen siver lidt ud ved læderet, gør det også det ved dig? Det var vist nok for denne gang. Håber på hurtigt svar, da jeg håber at kunne bruge dem til julegave. Og skal forhåbentlig i gang med en lidt større produktion, så flere kan få hjemmelavet julegaver.

    1. Living on a budget

      Hej Dorthe. Jeg vil prøve at hjælpe dig bedst muligt videre. Jeg har kun brugt to dåser til de to lysestager. Jeg vil anbefale dig at lave hulet først, og så klippe læderet efter hullet, så de to kommer til at passe sammen. Tegn evt. en streg på dåsen inden du skærer, så du har noget at skære efter. Når du har lavet hullet, skal du ligesom vende/trykke metallet ud af hullet (Du kan se det på billedet). Så er det nemmere at få læderet igennem, da der ikke er modhagerer fra metaldåsen indeni selve dåsen. Jo mindre hullet er og jo strammere læderet skal presses igennem, jo mindre vil du få betonet til at sive ud i side. Hvis der kommer noget ud, kan du tørre det af med en våd klud når stagerne er helt tørre. Jeg vil sige, at konsistensen skal være lidt som en tyk grød. Hærdetiden er forskellig alt afhængig af hvor varmt de står. Jeg plejer at lade mit beton stå indenfor et par dage. Held og lykke med julegaverne og god arbejdslyst. KH Louise

  2. Hej. Jeg vil gerne have samme lyse farve som du har her for det super flot :0) kan se i et andet indlæg at du skriver du bruger det der hedder stolpebeton fra Jem og Fix – er det også det du bruger her? Har søgt på Jem og Fix hjemmeside, er det det der hedder Weber stolpebeton 25 kg til 44,95 i en gul pap sæk du har brugt? Det ser heller ikke ud til der skal grus i det og det ville være rart…

    1. Living on a budget

      Hej Linda. Ja det er det. Jeg mener dog, at der står på pakken at farven godt kan varriere. Så det skal du nok bare lige være opmærksom på;)

    2. Living on a budget

      Der skal nemlig kun vand i, det er rigtig rart at man ikke skal stå med vand og sand osv;)

  3. Hvad slags beton er det du bruger? 🙂 Din blog er så inspirerende, bruger mange af de tips du lægger ud. Mvh en glad følger 🙂

    1. Living on a budget

      Tusind tak, Lijan. Hvor bliver jeg bare glad af sådan en kommentar:) Jeg bruger bare det billigste fra Jem og Fix. Så det er egentlig ikke noget bestemt:)

Der er lukket for kommentarer.

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Populære indlæg

Scroll to Top