DIY Skylampen

En lille sky til Maltes babyværelse. Skyen skal senere pimpes lidt. Jeg kan afsløre at det involverer selvklæbende folie:)

Sådan gør du:

Tegn den ønskede sky på en spånplade eller en anden træplade og skær den ud med en stiksav. Slib kanten med fint sandpapir for et pænere resultat.

Billede 1. Du skal bruge fatning + pære, stik og en ledning (alt mit er købt i Jem og fix). Den hvide ting til venstre er bunden af fatningen, som jeg har skruet af. På billedet har jeg sat ledning og fatning sammen.

Billede 2. Sav to klodser som skal monteres bagpå lampen. Bord et hul til fatningen i den lange klods. Jeg har brugt træbor 9.

Billede 3. Bunden af fatningen skrues ned i hulet.

Billede 4. Ledningen trækkes gennem hullet, og bunden på fatningen spændes med en skrutrækker. Sæt evt. en afbryder på ledningen.

Billede 5 og 6. Monter to hængsler i hver sin side af træklodsen (Købt i Silvan)

Billede 7. Træklodsen bores fast med en skrue i hver side, som skrues i fra froten af pladen.

Billede 8. Den lille øverste klods er limet på. Jeg droppede den dog, da den ikke var nødvendig alligevel. Jeg har også givet fatningen en klat lim, så den ikke ryger nogen steder;)

Spartel de to huller ud på fronten af pladen og mal den i en fin farve. Jeg har valgt en ret anonym grå. Men jeg er sikker på, at denne lampe vil få mange forskellige farver i sit liv på Maltes børneværelse;)

Jeg har sat en pære med lav watt i lampen. Den bliver dog stadig ret varm, og jeg vil derfor anbefale, at man vælger en bredere træklods end min, da pæreren sidder ret tæt på både væg og spånplade!

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

4 kommentarer til “DIY Skylampen”

  1. Superfin ide! Man kan også vælge en sparepære eller LED-pære, der ikke giver ligeså meget varme. Så kan du stadig komme op i watt, men det er ikke til fare for væggen eller lampen.

  2. Nej hvor er det en god idé! og dit barns værelse ser så kært ud!! .

    Helt klart en DIY jeg selv skal i gang med 🙂

    Tak for ideen

Der er lukket for kommentarer.

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Populære indlæg

Scroll to Top