living on a budget

DIY Ny stue for små penge

Her kommer lige endnu en før og efter forvandling. Dem kan jeg da godt gå hen at blive helt fan af;) I det gamle hus havde vi 4 værelser, i vores nye hus har vi kun tre. Så gæstesengen er flyttet ind i den ene af stuerne. Det er egentlig bare Mortens gamle teenager futon som i det gamle hus var slået ud som seng, så man så ikke hvor gammel og brugt (læs grim) den egentlig var. En futon bliver sgu aldrig helt pæn, men jeg synes egentlig jeg er sluppen ok fra det med at ombetrække den. Jeg drømmer om en fin petit sofa i stedet, men den vil gæsterne måske være lidt trætte af at sove på;) Den anden dag brugte jeg flere timer i Stof2000 for at finde det rigtige stof. Jeg ville gerne have uld på… Men chock!! Er I klar over hvad sådan noget koster!? Det ville ende med at koste over 1300 kr.!! Jeg fandt heldigvis noget andet som kun kostede mig 600 inkl. velkro og de 2 knapper.

Jeg må nok indrømme at jeg er en smule stolt af mig selv. I alle de her år har jeg gået og tænkt at jeg ikke engang kunne træde på pedalen på en symaskine uden at der ville gå kluder i over- og undertråd. Men det er slet ikke sket endnu:):) Så jeg er rigtig glad for min beslutning om at købe en symaskine. Det er den bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde har givet mig selv. Tænk alle de penge jeg skal spare på puder ved at sy dem selv;)

Nå men nok om det. Forvandlingen af stuen har kostet mig sølle 850 kr. Malingen til væggen havde vi i forvejen, jeg har bare blandet akrylmaling i. I kan se det i indlægget her.

Tæppet på gulvet har kostet svimlende 250 kr. i IKEA (BILLIGT) Og her gik jeg og troede at det var næsten umuligt at finde et fint tæppe til under 1.000 kr. Det kan sagtens lade sig gøre i hvert fald i IKEA.

imageimage image image

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

6 kommentarer til “DIY Ny stue for små penge”

  1. Hvordan ombetrukket du sofaen? Har du bare syet en stor pose til madrassen (og kan det så blive siddende pænt uden at flane?) eller har du syer stoffet fast på madrassen? Håber spørgsmålet giver mening! 🙂

    1. Living on a budget

      Ja, jeg har ligesom bare syet en pose og så sat velkro i den ene side. Stoffet er fint, når sovesofaen er slået ud, men det kan ikke undgås at samle sig lidt når den er slået op:)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

image1

Louise

Jeg hedder Louise og er 34 år. Jeg bor sammen med Morten, vores søn Malte og to hunde Samson og Smilla i vores lille bungalow hus på landet.

Hos mig er æstetik i højsædet og her på bloggen kan du læse om alt fra DIY, livet på landet, rejser, opskrifter og boligindretning.

Jeg håber I bliver inspireret.

Scroll til toppen