Så fik jeg endelig købt en masse glaskugler til mit lille lampeprojekt. Jeg har savlet over denne lampe i evigheder og har nu endelig fået lavet en. Den er super nem at lave og enkel og smuk i sit udtryk. Den “ægte” House Doctor lampe er med sølv fatning, men jeg er rigtig glad for at jeg har lavet min med en sort porcelænsfatning. Og så har jeg lavet den til det halve af, hvad den “ægte” koster;)
Det skal du bruge:
-9 glaskugler. De kan købes her til 40 kr. pr. stk.
-Stofledning og fatning (mit er købt i Silvan) 90 kr.
-Tykt sort ståltråd (mit er købt i Jem og Fix til ingen penge)
-Stor glødepære (min er fra Søstrene Grene)
Jeg havde både pære og ståltråd, så min lampe er endt med at koste mig 450 kr.
Tip: Køb evt. en fatning med ledning, hvis du ikke vil samle ledning og fatning selv. Jeg købte en ret dyr porcelænsfatning til 60 kr. De fås dog ned til 20 kr. Og man kan også undvære nogen af kuglerne, hvis man synes lampen bliver for dyr eller for stor;) Den “ægte” lampe fra House Doctor koster omkring 800-850 kr.
Sådan gør du:
Sæt ledning og fatning sammen. Træk kuglerne på ledningen, vikkel 2 stykker ståltråd rundt om fatningen og form enderne som 3 kroge, så du kan hænge tre kugler på. Sæt pæren i og hæng lampen op.
22 kommentarer til “DIY Glaskuglelampen”
Hejsa …
syntes det ser flot ud , og hvor fint at lave sin egen version .
Jeg har lige købt den ” færdige ” lampe og hængt op over spisebordet …. men uhhhhh… pæren blænder alle ved bordet helt vildt … selvom det kun er en 25 watt pære .
Har valgt en pære der ikke er orange når den er slukket . Har du fundet en pære der lyser mindre end 25 watt og hvor mon ?
Hej Heidi, det var da ærgerligt med pæren. Vi har to pærer over spisebordet. De er fra Søstrene Grene og blænder på ingen måde. MEN de lyser “gult” og det er jeg faktisk lidt træt af. Jeg er ikke lige faldet over nogen. Men hvis du har det fint med det lidt gullige lys, så tror jeg sagtens, du kan få dem, hvor de ikke er så skarpe – også i 25 watt. Jeg ved desværre ikke hvor mange watt mine er. God søgen. KH Louise
Hej. Mega fed lampe, har nu købt alle tingene hjem og skal i gang med at lave den. Skal man lave krogene af ståltråd og sætte 3 glas kugler p og så de andre ovenpå dem? Eller hvordan? Super fed blog du har.
Hej Bianca. Tusind tak skal du have!:) Ja, du laver bare selve ophænget til at starte med (De tre kroge) og sætter de kugler på først, og så kører de andre kugler på ledningen efter. Held og lykke med projektet:) Kh Louise
Mange tak for svar. Den var så let og lave og hænger nu så fint i min stue
Hvor dejligt at høre. Jeg er glad for at du kunne bruge min DIY☺
Hejsa 😊
Jeg tænker at lave lampen og have den hængende i et hjørne over en lænestol, fungerende som læselys. Hvordan tror du det vil fungere? Altså tror du man ville kunne læse til det lys lampen giver?
Vh. Malene
Hej Malene. Det kommer meget an på hvilken pære du vælger at bruge. Den pære jeg har, giver ikke så meget lys. Så hvis det skal være læselys, vil jeg nok vælge en pære med mere styrke. Ellers tror jeg fint den kan gå over i lænestol:)
Hej
Sikken en fin idé. Hvor har du købt glaskuglerne henne?
mvh Isa
Hej Isa. Mange tak:) Linket til kuglerne er i indlægget. Bedste hilsner Louise
Hej, lampen er jo så fin – jeg er ved at lave min egen, men nu har jeg fået kuglerne og de er større end den pære jeg så har, har dine kugler og pære samme størrelser? Og i så fald hvad type pære er det?
Tak 🙂
Mange tak, Maja. Og fedt du er ved at lave din egen:) Pæren er næsten lige så stor som kuglerne. Jeg har købt den for længe siden. Men du kan få de store glødepærer de fleste steder. Mener også jeg har set dem i Silvan. Men prøv et byggemarked eller i en el butik. Held og lykke med projektet:)
Hej
Ser spændende ud. Vil du ikke vise et billede hvor lampen er tændt? Det kan også bare være på Instagram 😊
Vh Elise
Hej Elise:) Mange tak. Der ligger faktisk allerede et billede på Instagram, hvor den er tændt. Du skal bare lidt tilbage i billederne. Dejlig dag til dig:)
Heeejjj 🙂
Hvilken farve har du brugt på din væg? Den er virkelig fin!!
Mh
Anne
Hej Anne. Tusind tak. Den har jeg selv blandet;)
Du har den bedste Blog. Har meget længe været på udkig efter nogle spændende og lidt anderledelse lamper. Og hos dig er der masser af inspiration. Tak 🙂
Ihhh altså, tusind tak. Det var sødt sagt. Dejligt du bliver inspireret:)
Skal det være en porcelæn fatning ?
Nej da, du kan bruge ligepræcos den fatning du har lyst til:) Du kan også købe en billig en til 20 kr. I plastik:)
Fedt! Tak for ideen!
Velbekomme, Celena:)
Der er lukket for kommentarer.