Tør du bo på landet?

Indlægget er sponsoreret

For et par dage siden, talte jeg med den første person, som nogensinde har kaldt mig modig, fordi jeg er flyttet på landet.

Jeg har aldrig tænkt på mig selv som modig, fordi jeg er flyttet udenfor bygrænsen, med luft under vingerne og køer på markerne.

For mig har det altid været en drøm at få hus på landet. 

Jeg er opvokset på landet, og har altid været rigtig glad for det.

Det giver en anden frihed og leg, at kunne udfolde sig på marker og i træer. For mig har det aldrig været en hindring at bo på landet.

Jeg har boet mange år i byen. Først 6 år i Århus, da jeg flyttede hjemmefra og derefter knap 4 år i København. Så jeg ved godt, hvad det vil sige at bo om hjørnet til en 7/11 eller cykle i biografen.

Og når sandheden skal frem, så kan jeg da godt savne byen engang i mellem. Men jeg tror ikke, det er ikke “byen” som sådan jeg egentlig savner. Det er minderne fra den tid, hvor jeg boede der.

I 2014 besluttede vi os for at flytte tilbage til Jylland fra København.

Jeg var gravid, og vi ville gerne tættere på vores familier.

Vi ledte efter et hus til leje, da vi ikke helt vidste hvor vi ville bosætte os i Jylland, og fandt et nyopført rækkehus i Hørning (lidt syd for Århus).

Min svigermor var ude at inspicere området (udkanten af Hørning i et nybyggerkvarter).

Til trods for at vi boede i Århus inden vi flyttede til København, vidste vi faktisk intet om Hørning, ikke engang hvor det lå.

Der var kun thumbs up fra svigermor. Den sidste kommentar fra hende var dog: “Men I skal vide, det er jo på LANDET!”. Lettere ironisk i forhold til det sted vi er havnet i dag.

Her er vi på LANDET;)

Efter et år i Hørning, dumpede vores lille fine bungalow, rent ud sagt, lige ned foran fødderne på os.

Det var slet ikke meningen vi skulle flytte ELLER købe hus, i hvert fald ikke lige på daværende tidspunkt.

Men vi så huset én gang og vi var solgte.

Det var lige præcis det vi ledte efter. Et par naboer, en lygtepæl på gaden, en FREMRAGENDE udsigt, og så var vi på landet.

Billederne med udsigten, som er taget fra vores terrasse, taler vist for sig selv.

Der var kun et par ting vi var lidt nervøse over ved at flytte fra byen

1. (Som var den største frygt!!) Ville vi få besøg???!

2. Ville vi kunne komme på arbejde om vinteren når det sneede???

3. Hvad gør vi når vi skal handle (det nærmeste indkøbssted er 5 kilometer væk, og det er en Lokal Brugsen)….

1. Vi får masser af besøg. Alle vores venner har stort set bil (Også dem inde fra byen). Og dem som ikke har henter jeg glædeligt på Skanderborg station. Min kusine har endda cyklet ud til os. 22 km fra Århus. Så det kan også lade sig gøre.

2. Haha, den var måske lidt vag, for så voldsom en vinter har vi nu heller ikke i DK. Så ja, vi kan godt komme på arbejde og ja, de rydder også sne på landet.

3. Jeg er fan af at handle, når jeg tager fra arbejde. Så er det ligesom overstået, og jeg er i bilen alligevel.

For os har livet på landet handlet meget om vores værdier, og hvilke værdier vi vil give videre til Malte.

Jeg ville ikke have et barn, som skulle vokse op i vores gård på Amager (Der er hverken noget galt med Amager eller gårdbørn!).

Vi kiggede også kort på byggegrunde i Hørning, men blev hurtigt enige om, at vi ikke kunne leve med at de lå så tæt. Jeg vil have luft og rum om mit hus. Jeg vil have plads til, at mine hunde kan spæne rundt i vores kæmpe have, hvor træerne er så store, at jeg ikke engang kan gætte på hvor gamle de er.

Jeg vil hører vislen fra træerne ude på den fredede eng i vores baghave, høre Maltes fryd, når han ser en traktor køre forbi vinduet på kontoret, jeg vil nyde freden og roen, og så vil jeg vælge byens pulserende liv til når det passer mig.

For sådan er det at bo på landet for os.

Hvis du overvejer at flytte på landet, men måske ikke helt tør tage springet, så håber jeg i hvert fald, at jeg har brudt nogle få af fordommene. For det er skønt at bo på landet!

Man behøver ikke at være modig for at bo på landet, men man skal ville det. Man skal ville freden og roen, og køreturen til supermarkedet og daginstitutionen.

Hvis du vil vide mere om boligerne på landet i dit område eller et helt andet sted i Danmark, så kan du besøge “Bolighed“, som er en ny tjeneste, hvor du kan se hvilke boliger der findes på landet, og hvad prisen er vurderet til at være. På Bolighed kan du også få et overblik over hvilke muligheder du har for både at sælge, købe og handle. Bolighed er dermed en hjælp til at udvide din horisont lidt. Du kan også se, om en bolig er til salg, ikke er til salg eller måske til salg. Hvis man står og skal sælge er Bolighed også et alternativ, da man kan finde sin ejerbolig/andelsbolig med tilhørende pris. På siden kan man opdaterer sin pris, hvis køkkenet fx. er nyrenoveret. Bolighed tilbyder, at man kan lave sit eget bolig CV, som giver en pris på boligen og dertil kan man tilføje oplysninger og billeder af boligen selv.

Har I mon nogle fordomme om at bo på landet? Eller måske om dem som bor på landet?

Så skriv dem endelig i kommentarfeltet👇🏻

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

23 kommentarer til “Tør du bo på landet?”

  1. Pingback: 5 fordele og 5 ulemper ved at flytte på landet - livingonabudgetdk

  2. Hej. Vi overvejer at flytte. Vi har en (hestepige) på 14,5, en dansepige på 12 og en skoleklar pige snart 6. Jeg ville rigtig gerne læse lidt om teenageres syn på det at bo på landet. Min mand og jeg vil det mega gerne, men hvordan er børnelivet for de større børn?
    Bedste hilsner Dina

    1. Living on a budget

      Hej Dina. Altså vores Malte er kun 4, så jeg kan kun tale på mine egne vegne. Vi flyttede på landet da jeg var omkring 10 (tror jeg). Jeg kunne dog nemt cykle i skole, og havde ikke langt til noget. Så for mig har det ikke været det store problem. Men når jeg tænker tilbage på mine teenager år, så har der da nok været en lille misundelse på mine veninder som boede i byen, tæt på hinanden, og som ikke skulle cykle i mørke hjem om aftenen. Men jeg tror det ville have været værre, hvis man havde langt til alting, og skulle køre alle steder hen. Spændende for jer, hvad I beslutter:) Kh Louise

  3. Herligt indlæg! Super fin modvægt til ‘Kbh er det eneste rigtige’. Jeg er født og opvokset i en mindre by med kort afstand til den lokale skole og sportshal, og samtidigt også til grønne områder og å. SÅ dejligt! Min bekymring med at flytte tilbage til et lille lokalsamfund – eller på landet – det er frygten for ikke at kunne komme af med det igen. Har I gjort jer nogle tanker om det?

    1. Living on a budget

      Dejligt du læser med, Marianne, tak for det. Det er faktisk meget lidt vi har tænkt over den del. Vi har købt ret billigt, plus at huset ligger i et smørhul med 15 min. til Silkeborg, 20 min. til Århus og 10 min. til Skanderborg, og det er ultranemt at komme på motorvejen. Så jeg tror altid vi vil have en god chance for at komme af med det igen. Jeg tænker det er noget andet, hvis man rykker derud, hvor der ingen storby er i nærheden overhovedet eller der kun er landeveje, som kan gøre det svært at komme hurtigt på job. Vi har desuden også skole og børnehave inden for 2 km, så jeg vil mener der er det meste, som man gerne vil have tæt på, hvis man gerne vil ud af byen. På nær daglig indkøb, måske.
      For mig er KBH slet ikke det eneste rigtige. Tværtimod. Jeg er glad for mine 5 år i København og 6 år i Århus. Men mit hjerte banker for landet:)

  4. Af hjertet tak! TAK for det her indlæg! Jeg drømmer om landet – og det kommer til at ske, når vi har fundet rette! Dog er der en ting, der bliver ved med at dukke op i mit hoved. Jeg har været vant til at have nemt og sikkert til skole på cykel fra den lille landplet, mine forældre havde, og det resulterede i et rigt socialt liv, da jeg var barn, fordi vi altid ville hjem til mig. Har I tænkt over at placere jer tæt på børnehaver, skoler etc. Af hensyn til de små? Knus fra mig

    1. Living on a budget

      Hej Mette. Sikke en dejlig kommentar❤ Hvor er jeg glad for at du kan bruge det! Malte var kun 6 måneder da vi flyttede herud, så vi undersøgte selvfølgelig med skole osv. Men det var ikke første prioritet dengang. Vi er dog heldige med “kun” at have 2 km til skole og børnehave (et samlet børnehus) Og så har vi skolebus lige foran døren. Vi har også søde naboer med børn, så det er super fedt, da der altid vil være nogen at lege med i haven ved siden af. Jeg er selv vokset op på landet og har aldrig haft problemer med at cykle til mine venner, for der vil jo være lidt i mellem dem herude i forhold til en villavej, men det er jo vilkårende, når man gerne vil have luft og ro:) kh Louise

  5. Hej. Jeg har 3 børn, 12, 10 og 3. Vi bor på amager. Jeg kunne godt tænke mig at købe en landejendom evt i nærheden af køge. Jeg har boet hele mit liv i København (alle broerne) og min mand hele sit liv på Amager. Mine betænkeligheder går på det med legekammerater-venner. Det er mest på det område at jeg gerne vil “beroliges”. Er der nogle der kan dele erfaringer med det?

    1. Living on a budget

      Hej Dina. Hvor lyder det som en spændende plan. Et vildt spring:) Jeg kan nok ikke være til så meget hjælp, da jeg er vokset op på landet og først er flyttet til Århus og derefter KBH i 20’erne. Så jeg kunne slet ikke forestille mig at vokse op i en baggård, hvor andre slet ikke ville være det foruden. Synes I skal følge jeres drømme. Hvis alt går galt, er det jo ikke værre end at man kan sadle om igen. Selvom der selvfølgelig er mere i det når man investere i fast ejendom. Mon I kunne starte med at leje en bolig i Køge og se om det er noget for jer. Så vil det jo være lettere at vende snuden hjemad igen, hvis det slet ikke er noget for jer. Når det så er sagt, så tror jeg nu næppe man møder landbørn som ingen venner har, der er bare lidt længere geografisk i mellem dem;) Kh Louise

  6. Hvor lyder det dog dejligt. Jeg tænker meget på det her med, at man skal køre børnene til alt. Til skole, fritidsaktiviteter og venner. Og at man ikke lige kan løbe ned i gården til legekammeraterne. Her tænker jeg mest på børn i skolealderen. Det er min fordom :)Har I gjort jer overvejelser om det?

    1. Living on a budget

      Hej Marie:) Jeg er selv vokset op på landet, så har ikke så meget andet at sammenligne med. Da jeg blev teenager, syntes jeg da det var kedeligt at skulle cykle hjem, når de andre boede i byen, men ellers har jeg aldrig tænkt over det. For os er det et helt bevist valg. Jeg kunne ikke forestille mig Malte vokse op som “gårdbarn”. Jeg synes han skal vokse op med naturen omkring sig. Jeg kan godt se det bekvemmelige og hyggelige i at vokse op på en villavej og det ville være nemt, hvis man havde kammeraterne tæt på. Men nu er han kun 2, så vi har ikke rigtig været konfronteret med de behov endnu. Måske det kommer, når han skal starte i skole. Men så tager vi det til den tid. Nu har vi både boet i København og i Århus og er begge enige om at vi befinder os bedst med luft omkring os. Det gør mig ikke spor at skulle køre Malte. Men igen, når han bliver større kan det være det ser anderledes ud. Ellers har han nok en cykel til den tid;) Kh Louise

  7. I lever drømmen 🙂
    En dag bytter vi huset i Nordsjælland ud med 10 hektar med jagt, er lille dyrehold og en kæmpe køkkenhave.
    Desværre er der også længere mellem jobmulighederne uden for de større byer.

    1. Living on a budget

      Ej hvor lyder det også bare skønt. Det er sandt. Man skal nogle gange være villig til at køre lidt længere.

  8. Ja det gør jeg 🙂
    Jeg gjorde nogenlunde det samme, skiftede min 2v, 48kvm lejlighed i Charlottenlund, ud med 242kvm hus plus kælder plus garage plus carport og en hulens masse græs og grus i det sønderjyske.
    Vi bor på landet, derude hvor kragerne har opgivet at vende. Der hvor vi kun har naboer om sommer, mest tysker, der elsker strand og havet. Vi er omringet (næsten) af marker, og møder ofte rådyr om morgenen, når bilen kører mod børnehavne/skolen eller arbejdet.
    En helt ny verden og stor kontrast til bylivet.
    Og ja, der har (og er) dage, hvor jeg stiller spørgsmål tegn til hvad jeg laver herude, og lysten til at vende tilbage til storbyen dukker da op, men det er kraftigt aftagende. Så kigger jeg på vores søn, og er overbevist om at vi har gjort det rigtige.
    En glad fyr på 6 vintrer, som IKKE skal vokse op blandt betonblokke, en livlig fyr der har plads til at udfolde sig, og udvikle sig, se naturen omkring sig, følge dens udvikling. Helt fantastisk oplevelse. Sikkert en af de få børn i DK der ikke sværger til en ipad og ikke kan leve uden internet.
    Vi har aldrig fortrudt at flytte på landet – hjem til mandens rødder. Det er dejligt at besøge storbyen, men hjem det er her – på landet.

    1. Living on a budget

      Ej hvor er det sejt, Anna. Det må man da kalde et skift! Hvor lyder det også helt fantastisk for jer. Jeg er selv født og opvokset (til jeg var 5) nede ved Haderslev, så jeg har et svagt punkt for det sønderjyske<3

  9. Tak for nogle altid fede indlæg! Min kæreste og jeg har selv en drøm om, at bo på landet i dag. Lige nu nyder vi at bo midt i Århus, men når der engang skal børn til, vil jeg også ud og have ro. Hvor på landet bor i? Dejligt at stadig bo tæt på Århus nemlig. 😊

    1. Living on a budget

      Tusind tak for dine rosende ord, Maria:) Nyd Århus mens I kan, det er sådan en dejlig by. Men kan godt forstå I gerne vil lidt ud af byen, når der kommer børn ind i billedet;) Vi bor lidt udenfor Skanderborg. Jeg kan klart anbefale Hørning. Dejlig by og virkelig nemt med toget til Århus:)

  10. Nu bor i jo også bare helt vildt fint 🙂 jeg er klar til at flytte til Jylland i alt fald. hihi. ej spøg til side, så har jeg vist fulgt din blog længe, men ikke rigtig fået læst med, men det skal der da vist lige rettes op på for hold da op med lækker bolig inspiration, i den prisvenlige afdeling.
    Vi bor sådan lige på grænsen af udkantsdanmark, nærmere bestemt Herfølge, 5 km syd for Køge. vi har semi højt til himlen, men naboer og skole tæt ved. indkøb er kun 1 km og så er det endda en SUPERbrugs. Vi har aldrig boet i byen. Jeg kommer oprindeligt fra Greve som jo ikke engang er en rigtig by, og min mand er fra Strøby egede. ingen af os har haft by-drømmen, men nyder livet i forstaden. Jeg kunne godt drømme lidt mere om udsigt over marker og skov, længere til naboer (bor i helt alm paracelhuskvarter fra 80’erne), men men men det er ikke vennebesøg, afstand til indkøb mm der afholder os, den primære faktor for at blive i vores lille forstad er at vores ældste år i 4 klasse og selv cykler til og fra skole/venner mm. og her i vores lille by er det rimeligt at komme rundt via stisystemer. og lige præcis den frihed ikke at skulle hente/bringe til alt nyder jeg godt nok, der med ikke sagt at vi aldrig kommer herfra, for skulle HUSET pludselig være der sprang vi nok til, og måtte så løse transport-delen bagefter. Kan bare godt lide at mine børn er selvtransporterende og har kammerater i nærmiljøet…. men for pokker i har det skønt altså.

    Mvh Karina

    1. Living on a budget

      Haha tusind tak, Karina. Du må da til Jylland så;) Dejligt du læser med. Transport og skole er helt sikkert også en meget væsentlig faktor når man køber hus på landet. I mange distrikter bliver skolerne jo desværre lukket. Det har selvfølgelig også haft stor betydning for os, for lige pludselig er Malte i skolealderen. Vi er så heldige, at vi har skolen 2 km væk, og en skolebus, som kører lige udenfor døren. Det betyder meget, at de selv kan komme til og fra. Bedste hilsner Louise

  11. Jeg er så en af dem der har det lige modsat, jeg ville være dybt bekymret for at skulle flytte til byen – tror jeg ville føle mig indespærret og klemt inde 😉

  12. God læsning 🙂 Vi flyttede nemlig også ud på landet for snart 3 år siden. Købte et gammelt faldefærdigt hus, renoverede det til vores egne ønsker, fik hunde, kat, høns og ny bil alt til halvdelen af den pris vi ville have betalt hvis vi skulle bo inde i byen. (skal så lige siges at det er på Færøerne, her er nok alt ude på landet, men efter jeres skala hehe)
    Vi er også blevet kaldt modige, men vi elsker det og fortryder ikke et sekund.

    1. Living on a budget

      Mange tak:) Hvor lyder det fantastisk! Vil også rigtig gerne have en kat. Vi har bare en hund, som slet ikke fungerer med katte, øv øv.
      Og det er jo en kæmpe sidegevinst at I oven i købet har fået det hele til det halve;)

Der er lukket for kommentarer.

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Populære indlæg

Scroll to Top