Renovering af lille Per seng

Indeholder affiliate links
Før og efter billede på renovering af børnesengMaltes værelse har været under en seriøs forvandling. Jeg ryddet kraftigt op i legetøjet og har pakket næsten halvdelen væk, så vi kan bytte det lidt ud engang i mellem. Jeg var træt af at han bare gik ind og væltede det hele på hovedet og ikke gad lege med det alligevel. På den måde er sagerne måske også lidt mere interessante, når de så kommer frem igen. Og så har væggen med de høje paneler og farven også gjort en kæmpe forskel.

Før:

Før renovering af børneseng

Efter:

Efter renovering af børneseng

For en måneds tid siden gjorde jeg et kup på DBA med denne fine orginale juno seng. Sengen skulle bare slibes ned og males. Det gør jeg dog ALDRIG igen. Hele terrassen og et vinduesparti er nu dækket af et tykt rødt lag støv. For selvfølgelig skulle jeg slibe sengen PÅ terrassen (banker lige mig selv et par gange i hovedet) Dumt dumt dumt! Morten tog det heldigvis ret pænt og terrassen skal alligevel males til sommer. Men indtil da, eller indtil jeg får taget mig sammen til at finde haveslangen frem og vaske terrassen, må den fremstå en smule rød.

Men når det så er sagt, så er jeg super glad for resultatet af sengen. Er den ikke blevet flot? Hvis det nu havde været sommer, så ville jeg have spraymalet den. Men pga. af vejret og temperaturen, var jeg nød til at male den indenfor.

Jeg har syet nogle nye skypuder til sengen og hvis du ikke har set dem endnu, kan du finde min DIY HER. Jeg har også stadig mega optur over mine høje vægpaneler, som var vildt nemme at lave og giver et helt andet udtryk til rummet for meget få midler. Du kan se hvordan de er lavet HER. Tæppet foran sengen kan findes HER.

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

12 kommentarer til “Renovering af lille Per seng”

  1. nanna lindharth johansson

    Hej Louise.

    Er klar over dit opslag er nogen år efterhånden 😅 Men jeg faldt over dit opslag, da jeg søgte på “hjælp til slibning af lille Per seng” jeg har købt en gammel lille Per seng, som nok har 5-6 lag tyk meget mørk maling. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og har så mange gange været ved at kaste håndklæder i ringen, især nu jeg er kommet til tremmerne 😳 Hvordan dælen har du fået dine så pæne ? Jeg synes det er helt umuligt at få det skibet ned der hvor selve tremmen starter og imellem ? krydser lige mine ned sliber hænder for du har et godt fif 🤞🏻Kærligst ❤️❤️

  2. Kære Louise..

    Vi er igang med at få 5 lag maling af med brun sæbe men det bliver ikke helt godt..
    Hvordan og med hvad har du slebet din Juno seng?

    Kh desperat far

    1. Living on a budget

      Hej Daniel

      Beklager mit sene svar. Måske du slet ikke kan bruge det mere nu. Har I overvejet en spærre inden I maler, hvis det er fordi den gamle maling trænger igennem? Jeg sleb vores med en slibemus:) Kh Louise

  3. Kære Louise

    Vi har selv erhvervet en Juno seng der har 5 lag maling.. vi har forsøgt med brun sæbe og det har til dels løsnet noget maling men der mangler urimeligt meget.. hvordan har du slebet den ? Hvad har du brugt ? Maskine ? Størrelse på sandpapir osv?

    Kh en desperat far

  4. Hej Louise. Vi har lige købt en junoseng som er godt gammel og jeg synes det er lidt mærkeligt at der er højdeforskel på lamellerne på de 2 dele. Har jeres også det og hvad har i gjort for at fikse det om ikke andet? Tænkte at købe en plade at lægge i, men ved ikke rigtig. De bedste hilsner fra Nadia

    1. Living on a budget

      Hej Nadia. Det er lang tid siden jeg solgte den. Men jeg synes ikke der var nogen højdeforskel. Det lyder underligt. Jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe, da vi ikke har sengen mere. Håber du finder en løsning. Kh Louise

  5. Hej Louise ☺️
    Vi har en ældre arvet tremmeseng, dog i hvid, som trænger til en kærlig hånd. Den skal heldigvis bare vær hvid igen ☺️ Men vi er usikre på hvordan vi liiige skal gribe det an og er lidt bange for penselstrøg 😌 Hvordan har du gjort? Vi tænker: slibe, vaske i grundrens, evt. grunde, så male x 2, evt. lak 😬 Hvilket mærke, glans osv har du brugt? Den er jo blevet så fin 😍
    Vh. Nina

    1. Living on a budget

      Hej Nina:) Jeg har det med at springe over hvor gærdet er lavest, når det kommer til at male. Selvom jeg udemærket godt ved hvordan man “rigtigt” skal gøre. Men hvis jeg var jer, ville jeg slibe sengen godt, vaske den af i grunsrens og male alt det I kan med en lille rulle. Brug en meget korthåret rulle, ellers fnuller den i malingen. Og tag resten med en blød pensel. Slib evt. let med meget fint sandpapir i mellem 1. og 2. gang maling. Jeg vil ikke grunde, når den er hvid i forvejen. Og så vil jeg tage en træmaling med en lav glans. Jeg er lidt til matte ting;) Jeg har dog brugt en alm. træmaling i glans 40, mener jeg det var. Ellers kan I springe det hele over, og prøve at læse om Annie Sloan maling, det har jeg lige malet et skab med og resultatet er blevet SÅ godt. Læs evt. om det i indlægget “Mandskabsskabet fik en make-over”. Held og lykke med projektet. Håber I kan bruge mine råd. Kh Louise

  6. Hej,

    Jeg er helt vild med den mørkeblå farve på væggen og har selv kigget efter en, men jeg kan bare ikke finde den rigtige farve. Jeg har prøvet 2 på væggen, men de har den forkerte farve. Jeg håber du kan hjælpe eller give nogle råd 👍🏻😁

    1. Living on a budget

      Hej Sofia. Den her hedder Nordisk Hav og er blandet på Lady maling i bauhaus. Men det kan være rigtig svært at finde lige præcis den man ønsker. Jeg har flere gange blandet mine farver selv i hvid maling. Enten med akryl maling eller en blandingstoner. Så får du den præcis som du vil have den. Du skal bare være opmærksom på, hvis du gerne vil have farven meget mørk, skal du blande i en base og ikke en hvid. Kh Louise

  7. Hvor er det bare blevet fint, altså! Vil luge spørge dig, hvor du har købt den fine plakat med alle transportmidlerne? Min Bastian kunne godt bruge sådan en på sit værelse 😉

    1. Living on a budget

      Hej Katrine. Den er fra W-form:) Du kan finde dem på Instagram. De har rigtig mange flotte børneplakater:)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Scroll to Top