6 måneder har jeg ventet på at guffe denne her chokoladebar!! Og nu er den ENDELIG mere end velfortjent. Jeg kan selvfølgelig finde mange andre tidspunkter, hvor den var velfortjent. Men nu fik denne her lige en lidt særlig betydning. Jeg har nemlig i går skrevet under på en ansættelseskontrakt og starter næste måned. Jubiii!!
Det startede egentlig med en afslutning. En afslutning på et barseslvikariat tilbage i februar måned, hvor jeg sagde farvel til et job og nogle dejlige kollegaer, som jeg var rigtig glad for. Chokoladebaren fik jeg af en kollega, og jeg har siden kigget laaangt efter den nede i skuffen. Men jeg blev hurtig enig med mig selv om, at den skulle gemmes, til jeg igen var i en fast stilling. 6 månder gik der!!! Tiden har været på godt og ondt, må jeg indrømme! For jeg har nydt at bruge tiden på bloggen, og jeg har haft mange projekter som har holdt mig beskæftiget, både fagligt men også på hjemmefronten. Jeg har selv tilrettelagt min tid og det har været rart. Men jeg har også manglet noget. En form for mening med tilværelsen, fordi jeg ikke har haft en fast struktur og en fast arbejdsplads med kollegaer, hvilket jeg vist slog fast i DETTE indlæg, at jeg har brug for.
Det er også en af de store grunde til at jeg ikke skal være selvstændig. Så i dag er jeg bare glad helt ind til benet, fordi jeg endelig (igen) skal bidrage på en arbejdsplads og udvikle mig. Jeg glæder mig super meget til at komme i gang, og om lidt er min mave også fyldt med chokolade. Det må da være win win! Og så synes jeg i øvrigt, jeg er rimelig sej, fordi jeg har kunne lade chokolade ligge i SEKS MÅNEDER! Det værste der kan ske er, at den er blevet dårlig i mellemtiden!!! Hahah.