Så blev Maltes værelse helt færdigt. Og jeg er vild med det. Og endnu bedre. Malte er vild med det. Han har stort set kun opholdt sig på sig værelse siden han fik det. Verdens bedste idé at lave kontoret om til børneværelse. Det skarpe øje vil nok se, at der ingen seng er. Det er fordi han stadig sove i soveværelset. Jeg synes ikke, at værelset har den optimale placering i forhold til at han skal sove derinde. Det ligger lige ud til hoveddøren, og det har jeg det ikke så godt med. Og så orker jeg egentlig heller ikke kampen med, at han skal sove på sit eget værelse;)
Priser på ALT i bunden af indlægget!
Et drengeværelse Malte er glad for
Det har været vigtig for mig at lave nogle løsninger, som var fede for Malte. Hans værelse er til for at han kan lege, rode og bare hygge sig. Derfor har jeg valgt at male flere overflader med tavlelak.
Se min DIY på tavlelak på væg og bord
Fede genbrugsfund
Ribben og det fine bord er købt på Den Blå Avis. Jeg kan slet ikke få armene ned over det. Det er bare så fint og matcher så godt. Og det vigtigste af alt. Det er virkelig robust og kan holde til at blive brugt.
Lav din egen grilspydslampe som den sorte i hjørnet på Maltes værelse
Før
Sådan så værelset ud inden jeg gik i gang. Det var vores kontor. Et rigtig fint et faktisk. Men behovet for at Malte har et værelse er lidt større end vores behov for et kontor lige nu. Så det gav så meget mening. Kontoret har dog set bedre dage end på billedet her. I kan se hvordan det så ud, da vi lige havde lavet det HER.
Efter
Maltes nye værelse er fyldt med DIY. F.eks. har jeg lavet et lille ophæng med læderstroppe til en papirsrulle. Så har han altid papiret lige ved hånden, når han gerne vil tegne. Rullen er købt i Tiger og læderstropperne er købt i en hobbybutik. Rundstokken er fra jem og fix. Ophænget kan også bruges til køkkenruller. Se hvordan jeg har lavet den HER.
Plads til legetøjet – DIY
Daybeden står allerede på kontoret, og den smarte opbevaringsskuffe lavede jeg for længe siden til Maltes legetøj. Den er stadig virkelig praktisk, og I kan se hvordan jeg har lavet den HER. En smart og sød løsning til en masse bøger kan være en bogkasse med hjul under. Den er nem at lave og nem at flytte rundt med.
Budget
Dinosaurus plakat 219 kr. HER
Biltæppe fra Yoyo 320 kr.
Ribbe fra DBA 200 kr.
Bord + 2 stole fra DBA 150 kr
Teaktræsstol (fået af mormor)
Bogkasser 245 kr. HER
Tavlelak 94 kr. fra jem og fix
Jeg håber I kan lide værelset og kan finde lidt inspiration til jeres egne børneværelser. I tyvstæler selvfølgelig bare med arme og ben:) Jeg elsker at se, når I laver nogle af mine projekter. Så tag mig endelig, hvis I smider et billede på Instagram.
10 kommentarer til “Nyt børneværelse for 1.228 kr.”
Pingback: Sådan indretter du et (stor) drengeværelse. Se med HER hvordan!
Pingback: DIY Aktivitetsstativ til 150 kr. - livingonabudgetdk
Ved du, hvem der har lavet møbelsættet eller hvad lige præcis de børnemøbler hedder?
Virkelig fedt børneværelse!
Jeg ved det desværre ikke. Men jeg tror bestemt det er dansk design. Det er meget robust. Jeg var bare heldig at finde det på DBA:)
Det er Alvar Aalto der er designeren bag møbelsættet.
Ej fedt du vidste det👏🏻👏🏻
Den lampe er godt nok flot 🙂
Tusind tak:)
Hold da op hvor er det bare blevet et fint og originalt værelse 🙂 Det er skøn inspiration at se hvordan man kan lave et helt værelse om, på den måde og så billigt. Tak! <3
Tusind tak:) Kh Louise
Der er lukket for kommentarer.