14 dage uden sukker og brød

+7 kilo!!

For præcis en uge og to dage siden, tog jeg en beslutning om at starte en projekt. Et madprojekt. Jeg besluttede mig for, at jeg ville forsøge at leve sundere. 9 måneder som gravid, hovedsagelig tilbragt i sengen, har bestemt ikke gjort noget godt for min krop. I forhold til hvor meget jeg tabte mig i starten, endte jeg alligevel med at tage 12 kilo på. 12 kilo er ikke meget. Men lægger man dem sammen med 9 måneders inaktivitet og 2 måneder til sidst, hvor jeg stort set levede af kage og hvidt brød, så er det pludselig nogle ret dårlige kilo. Og det er i hvert fald kilo som jeg meget gerne ser forlade min krop.

Med Malte raslede kiloerne af, og jeg kunne stort set passe alt mit tøj 11 dage efter fødslen, da vi endelig kom hjem fra sygehuset. Her knap 3 måneder senere, sidder der stadig 7 kilo tilbage! 

Alle sige, “du ligner da sig selv,” “du har da tabt det hele”. Men det gør jeg altså ikke, og det har jeg ikke! Jeg har ikke travlt, og i bund og grund er jeg også ligeglad med vægten. Men jeg føler mig ikke tilpas i min krop, og jeg kan mærke at de ekstra kilo tynger mig. 

Inden jeg blev gravid havde jeg gjort meget for at komme i form og få en stærk krop. Jeg deltag på 2x bootcamp og trænede efterfølgende 2 gange om ugen. Ikke voldsomt. Men det var fint for mig.  Nu er jeg slået helt tilbage til før 0. Da jeg gik på bootcamp, var mit ønske at komme under 70 kilo. Nu vil jeg bare gerne under 80! Haha.

Jeg er 178, så ønsket om at komme under 70 var nok ikke ligefrem nødvendig. Men jeg vil i hvert fald meget gerne tilbage på omkring 74-75 kilo, som jeg vejede inden jeg blev gravid. Da jeg startede “projektet” sidste søndag vejede jeg 82 (Av!). 

Jeg har altid joket med, at jeg ikke skulle blive overvægtig, for jeg ville aldrig tabe de kilo igen. Jeg er simpelthed for glad for søde sager, og for doven til at motionere mere end til bare at holde min krop “ved lige”. 

Nul brød, sukker og mælk

Jeg besluttede mig for i søndags, at nu skulle jeg gøre noget. Alt hvidt brød, sukker og mælk har jeg skåret væk. Ikke fordi der overhovedet er noget i vejen med de fødevare, og jeg ønsker bestemt ikke at udskæmme noget! Det er bare måden jeg har valgt at gøre det på. Mest af alt fordi jeg aldrig har prøvet at leve ude.

Tanken om maden har øget hele min bevidsthed for hvad jeg spiser, og hvor meget jeg spiser. Det er så nemt at komme ind i en rytme, hvor man bare putter mad i hovedet uanset hvad det er, og inden man ved af det, så har man spist en hel plade marabou chokolade (mmmmm) og 3 stykker franskbrød med tandsmør.

Nu lever vi generelt okay sundt, men vi kan da sagtens have perioder, hvor vi drikker meget saftevand og snacker hver aften med chokolade, nødder eller chips. Og det bliver bare for meget. Så selvom jeg på ingen måde har ønsket at blive ekstrem, så synes jeg alligevel jeg bliver det lidt. Fordi der går sport i den. For gad vide hvad der sker med min krop, hvis jeg ikke spiser det her. 

Jeg tror generelt på en sund og varieret livsstil. Det er også grunden til, at jeg kalder det et projekt i stedet for en livsstilsændring. Problemet er bare de søde sager og tomme kalorier, som lidt for ofte sniger sig ind. Og jeg elsker sukker. I alle afskygninger. Så nu tager jeg en kold tyrker og dyrker lidt bevidsthed omkring mine spisevaner.

Jeg vil virkelig også gerne begynde at træne igen. Jeg startede på et hold sammen med naboen i torsdags. Så jeg er så småt i gang. Jeg vil også rigtig gerne begynde så småt på noget yoga herhjemme… det tager jeg lige tilløb til;)

Dag 9...

Nu har jeg været i gang i en uges tid, og jeg synes faktisk det går rigtig godt. Jeg har ikke spist nogen former for slik. Altså har spist lidt mørk chokolade (85%), men det beske stads kan sgu næppe gå under slik (!!). Jeg har ikke fået noget mælk, og brødet kan jeg reducere til et halvt stykke franskbrød, en burgerbolle og et pitabrød. Franskbrødet og burgeren spiste jeg hos min mor, da vi var inviteret hjem til aftensmad. Ellers har jeg ikke spist noget med mel i overhovedet. 

Jeg synes det går godt. Men jeg synes også det kræver lidt. Man skal lige huske at lave morgenmad til dagen efter (grød i køleskabet), og alt det der skal snittes og skæres, det tager også tid. Der er det altså lidt nemmere bare at tage et stykke rugbrød. Men nu er jeg blevet ekstrem, så holder jeg mig lige fra rugbrødet lidt endnu.

Jeg føler ikke, jeg har fået mere energi. Tværtimod så føler jeg mig faktisk træt. Min krop mangler sukker. Men det er ikke fordi, jeg craver det. Jeg synes også, at jeg har haft mere ondt i hovedet. Ikke voldsomt, det ligger bare og lurer. Jeg satser på, at det bare er fordi, kroppen lige skal vænne sig til ikke at få tilbudt tomme kalorier.

Nu kører jeg videre til på søndag, og så vender jeg stærkt tilbage:)

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

6 kommentarer til “14 dage uden sukker og brød”

    1. Hej Maiken

      Jeg har bare googlet “knækbrød uden mel” og brugt lidt forskellige opskrifter:) Det smager superlækkert Kh Louise

  1. Pingback: Jeg gjorde det! 14 dage uden Sukker og brød! - livingonabudgetdk

  2. Pingback: Sundere snickers kugler med peanutbutter - livingonabudgetdk

  3. Du skal endelig ikke give op – det er bare “sukker-tømmermænd” fordi din krop er ved at omstille sig fra kylhydrat-forbrænding til regulær fedtforbrænding 🙂 Den slags medfører let hovedpine – spis evt lidt mere salt.
    Har du undersøgt om du er i ketose? 😉

    1. Tusind tak. Jeg hænger i. Så meget er jeg heller ikke gået ind i det. Jeg spiser bare det, jeg tænker er “sundt”. Jeg har ikke lige tænkt i hvilke grønsager og hvilken slags kød:)

Der er lukket for kommentarer.

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Populære indlæg

Scroll to Top