living on a budget

Sundere snickerskugler med peanutbutter

Nu gør jeg det igen. Kalder noget sundt. Haha. Man skulle tro jeg havde lært noget. De er i hvert fald sundere. Og de smager mega godt.

Læs også: Den lækreste chokofreakshake (Et sundere alternativ uden mælk)

I det her madfoløb oplever jeg virkelig at mit energiniveau styrtdykker midt på eftermiddagen. Jeg bliver træt og irriteret, og har egentlig bare lyst til at kværne en pose Haribo for lige at få noget hurtig energi. En dag hvor jeg var lidt desperate, fandt jeg ud af, at jeg havde købt dadler og peanutbutter. For det er bare en perfekt kombi. Tilføj lidt flagesalt, lidt hakkede nødder og noget af det der alt for bedske mørke chokolade, som jeg tilfældigvis også havde i køleskabet. For det spiser man altså ikke en hel plade af skulle jeg da lige hilse at sige!! Og voilà snickerskugler!

Læs også: 14 dage uden sukker og brød  

Opskrift

Det skal du bruge:

3 store dadler (Jeg har brugt de store bløde fra Rema)

3 spsk peanutbutter

3 knips flagesalt

Ca. 25 g. mørk chokolade (Jeg har brugt 85%)

En lille håndfuld nødder (jeg har brugt hasselnødder. Man kan også bruge usaltede jordnødder eller alm. peanuts)

Sådan gør du:

Mos dadlerne, peanutbutter og salt sammen. Hak eller blend nødderne groft og tilføj 2/3 del i massen. Gem resten til drys.

Rul ca. 10 kugler og stil dem på køl. Smelt imens chokoladen i et vandbad og overtræk kuglerne. Drys med nødder og sæt dem i køleskabet til chokoladen er helt størknet.

Perfekt lille snack midt på eftermiddagen eller til aftenkaffen/te’en.

Velbekomme:)

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

1 kommentar til “Sundere snickerskugler med peanutbutter”

  1. Pingback: Jeg gjorde det! 14 dage uden Sukker og brød! - livingonabudgetdk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen