Hjertet, stress eller ingenting

Det hele startede egentlig for længe siden. På en briks ved en akupunktør. Jeg var gravid i 28. uge og havde lige fået sat nåle i. Og det næste der sker er, at jeg må kravle ud ad døren og kalde på behandleren, fordi jeg er ved at miste bevidstheden.Jeg ender med ambulancen på sygehuset, da de er bekymrede pga. af mit meget lave blodtryk.I har måske læst historien på min Instagram profil. Min graviditet er præget af meget og lavt blodtryk og besvimelsesoplevelser er blot nogle af dem.

Mange måneder og en baby senere står jeg ude i køkkenet og er ved at varme mad til Nora, jeg er næsten lige stået op og jeg står lænet ind over microbølgeovnen, pludselig får jeg hjertebanken, jeg bliver svimmel og får det virkelig dårligt. Det sortner for mine øjne og jeg når kun lige at komme ind og lægge mig, før jeg får det virkelig skidt. Jeg begynder at svede og føler jeg mister bevidstheden. Efter ca. 20 minutter får jeg det bedre, men har det mærkelig i løbet af dagen.

14 dage senere er jeg igen stået op, har fået tøj på og står og snakker med tømrerne i døren, som har nogle spørgsmål til byggeprojektet. I døren mærker jeg igen hvordan jeg får voldsom hjertebanken og får det mere og mere dårligt. Jeg prøver på så hurtigt som muligt at komme af med tømrerne, og når kun lige at lukke døren og vende mig da det sortner så meget for min øjne at jeg føler min krop klasker sammen under mig, og det næste jeg husker er, at jeg sidder på gulvet ude i gangen og har ondt i mine håndflader og mit haleben, så jeg må være faldet og taget fra med hænderne.

Nora ligger inde i sin seng, Malte spiser morgenmad og jeg er alene hjemme med ungerne. Der blev jeg faktisk lidt smånervøs. Ikke så meget pga. besvimelsen, men fordi der havde været flere ting og hvis man koblede dem sammen syntes jeg egentlig det var værd at få det tjekket.

Hovedpine over længere tid, synsforstyrrelser, træthed, svimmelhed, balanceproblemer og nu også det her. Jeg fik en tid ved lægen samme dag. Så med Nora på armen tog jeg til lægen.

Jeg fik en meget sød uddannelseslæge, som virkede meget grundig, men hun skulle selvfølge konsultere en læge også. Så jeg måtte fortælle den samme historie flere gange og måtte stå til måls til de sædvanlige spørgsmål, som de altid stiller i forhold til væske, søvn mad osv. og måtte pænt fortælle, at jeg altså ikke sad der fordi jeg ikke drak vand nok. For jeg drikker masser af vand. Og jeg går sjældent til læge.

Efter at have siddet der omkring en time, med en meget eksemplarisk Nora på skødet, blev det simpelthen for meget og efter lægen havde stukket forkert til blodprøver i den samme arm 3 gange og hentet en ny læge, blev det bare for meget for mig og tørrere trillede ned af kinderne.

2 1/2 time, blodprøver og en EKG senere, migræne i voldsom udbrud og en lettere utilfreds og sulten Nora kunne jeg få lov at køre (direkte over i børnehaven for at hente Malte, selvfølgelig!).

Der var nogle udsving som lægen gerne ville have undersøgt. Så jeg blev indkaldt til en tid på sygehuset til scanning af hjertet. Blot for at gå med livrem og seler.

Fint for mig, men umiddelbart tænkte jeg, at det da nærmere var noget med balancen der var problemet.

Når jeg tænker mig om så har jeg nok altid haft nemt ved at få lavt blodtryk og blive svimmel. Det sortner hurtigt for øjnene af mig.

F.eks. hvis jeg ser blod. Det suser for ørerne og sortner for øjnene, og jeg får det virkelig dårligt.

Jeg glemmer aldrig da Malte som 2-årig kommer løbene, falder forover og smækker hovedet lige ned i gulvet. Det står med blod ud af munden på ham og jeg er ganske overbevist om at han har bidt tungen af sig selv, indtil han efter 1 minuts højlydt gråd begynder at tykke på det stykke agurk, som jeg tror er hans tunge. På det tidspunkt er jeg så dårlig, at det føles som om jeg skal kaste op og jeg kan nærmest ikke se noget. Jeg er meget taknemmelig for at han var i Mortens arme.

I går var jeg så til scanning på sygehuset. Og alt ser fint ud. Det fineste hjerte specialisten har set (mon ikke han siger det til alle uden hjerteproblemer;)).

Han forstår godt at min læge har reageret på den tidligere EKG, men han tror der har været en teknisk fejl, da den nyeste EKG, som jeg fik lavet i fredags, så fin ud.

Han ville gerne tilbyde at jeg kunne få optaget hjertet et par dage, men jeg syntes egentlig bare vi skulle lukke den der.

På den ene side synes jeg det er pinligt ikke at fejle noget, fordi jeg har spildt alles tid og på den anden side, så tænker jeg også, jamen hvad er det så.

Hjertespecialisten fortalte dog at han ofte så (yngre) kvinder med mine symptomer som kunne være voldsomplaget af at blodtrykket hurtigt kunne falde, men det var godartet og man gav sjældent medicin mod det.

Han syntes også at jeg skulle få tjekket op på virus på balancenerven, da han også syntes at mine symptomer lød mere i den retning.

Nu er jeg så lidt tilbage ved start. Med et fint hjerte dog. Men jeg kan sidde på en stol og føle at hele rummet sejler, jeg kan ligge i min seng og føle det hele bølger. Den fornemmelse kan jeg også sagtens få når jeg står. Det sortner tit for mine øjne og det føles som om blodet forlader mit hoved. Men det kommer i perioder.

Er det stress!? Jeg synes ikke jeg burde være stresset. Jeg kan sagtens se, at jeg presser mig selv meget, og jeg har svært ved at geare ned.

Måske er mit stressniveau også ofte højt, og jeg føler mig tit træt og udkørt, men tillader sjældent mig selv at slappe af. Så er det blot min krop der siger fra? Med en svær graviditet med sygemelding, nu to børn, to hunde, en mand som arbejder i København, et ret stort byggeprojekt, et haveprojekt, en virksomhed og med en barsel, så er det måske ikke så sært, hvis min krop syntes, at jeg skal geare lidt ned!

Men der går altså lige lidt tid før jeg tropper op ved lægen igen.

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

12 kommentarer til “Hjertet, stress eller ingenting”

  1. Hej Louise
    Jeg er selv sygeplejerske og har iøvrigt selv været igennem det helt store tjek pga hjerteproblemer og kan ikke understrege den nok…. Sig ja tak til videre udredning som i dit tilfælde er en Holtermonitorering, en lille optager du går rundt med nogle dage.
    Man skal ikke slå sig til tåls med disse symptomer. Tænk hvis du sad som fører af en bil når det skete.
    For mig lyder det ikke som lavt blodtryk når du oplever hjertebanken når det sker.
    Så tal du med lægen og sig ja tak til Holtermonitorering
    Bedste ønsker fra Karina

  2. Træls omgang! Ville reagere fuldstændig som dig efter sådan en lægeturne – og mene, at jeg ikke skulle bruge mere tid på folk i kitler. Men! Det er jo ikke det, hverken du eller jeg ville råde andre til. Tværtimod skal der fortsættes, hvis symptomerne stadig er der. For tænk nu, hvis det kan afhjælpes. Samtidig får man aldrig helt fred, før man ved besked, er min erfaring…

  3. Jeg vil også tilslutte mig ørestens banden. Jeg har lige haft hvad du også beskriver – bare med en unge på 3 måneder. Så tænker jeg da også om det er søvn, kost el. Noget tredje. Men det var ganske vist, øresten. Det er noget så forfærdeligt og de skal “trilles” tilbage på plads. Jeg kunne sidde/ligge helt stille og føle at hele rummet var på en gyngende båd.

  4. Æv det lyder ikke rart. Jeg tænkte også lige øresten, men jeg tænkte også skelrose. Jeg har en veninde hvis søster for noget tid siden havde et voldsomt tilfælde af sortner for øjnene. Hun har haft det flere gange gennem sit liv og døjer også med migræne. Hun er nu igang med at blive undersøgt for skelrose, da lægerne mistænker det. Jeg ved det lyder drastisk og jeg er på ingen måde lægekundig. Det jeg vil med det er nok at du må blive ved med at stille spørgsmål til din sygdom, så de kan finde frem til noget. For det lyder da på ingen måde rart. Ønsker dig alt det bedste

  5. Jeg har haft lidt alla de samme symptomer som dig, dog er jeg aldrig nået at besvime, men har haft følelsen mange gange!

    Min læge kan intet finde på mig og mine blodprøver og det hele ser normalt ud.. Jeg er også begyndt at tænke det kunne være stress ‍♀️ Jeg døjer også med kontant hovedpine i længere perioder, dårligt syn (føler jeg skal have nye briller hele tiden) svedeture og følelsen af at man lige pludselig bliver dårlig og føler man er ved at besvime.. Så sent som den anden dag, da vi sad og havde bestilt mad på en restaurant, blev jeg dårlig.. Jeg sad bare der, helt stille, og blev dårlig

    Det er så frusterende når man får at vide af lægen, at alt ser normalt ud.. For det er virkelig ubehageligt! Jeg håber at du finder ud af hvad det er, der er skyld i dit!

  6. Anja Valsby-Koch

    Hej søde Louise.
    I mine teenageår oplevede jeg rigtig meget af det samme, hvor jeg besvimede i meget uheldige situationer. Jeg blev sendt til diverse specialister, og til sidst fandt de frem til en meget almindelig og i princippet ufarlig diagnose: Vasovagal Synkope. Det er en forbigående fejl på det autonome nervesystem, som i det store hele gør at mit blodtryk kan falde drastisk, meget hurtigt.
    Prøv at søg på det – er sikker på man kan finde nogle af de øvelser jeg fik fra lægerne. Som har gjort at jeg ikke er besvimet siden (det er snart 10 år siden). Diagnosen blev fundet ved en vippelejetest, måske du kunne foreslå at de afprøvede den på dig 🙂
    God “bedring” og held og lykke!

  7. Trine Gasbjerg Jørgensen

    Er du blevet tjekket for øresten?

    (Ved godt det kan være irriterende med andres gode råd…men forsøger alligevel)

    God bedring

    1. Det er jeg faktisk ikke. Min mor har haft øresten og lyder til at være lidt anderledes. Også fordi det kommer selvom jeg sidder stille. Men det er bestemt noget jeg vil overveje at få tjekket.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

livingonabudget

Louise

Jeg hedder Louise og er 34 år. Jeg bor sammen med Morten, Malte, Nora og vores to hunde i vores lille bungalow hus på landet.

Hos mig er æstetik i højsædet og her på bloggen kan du læse om alt fra DIY, livet på landet, rejser, opskrifter og boligindretning.

Jeg håber I bliver inspireret.

Scroll til toppen