Hjemmelavet sengegavl

Jeg har lavet den nemmeste og fineste sengegavl. Og det bedste er, at hele projektet har kostet mig under 250 kr.

Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. For sengegavlen er jo set før.

Ret mange steder faktisk! Både som DIY og i butikkerne.

Men jeg er så glad for resultatet.

Ikke nok med at det ser tosset godt ud, så er den også super praktisk, så Malte ikke knalder hovedet ind i væggen, når han laver saltomortaler i søvne!

Det skal du bruge

-En spånplade 10 mm. (min er 180X55) + en lille spånplade til bagsiden. Begge er købt i Silvan for 40 kr. Inkl. udskæring

-Pladevat og stof. Købt i Stof og Stil til 174 kr.

-Knapper 2o kr. for et knappekit i Tiger. OBS du skal selv betrække knapperne. De kan også købes “færdige” i stofbutikker.

-4 små knapper til bagpå pladen

-2 hængsler +skruer (kan købessamlet i Silvan)

-1 lang nål og stærkt sytråd

-4 skruer til at skrue de to spånplader sammen med

-2 skruer + 2 rawplugs  til væggen

-Hæftepistol + hæfteklammer (Kan fås meget billigt i et byggemarked)

-Boremaskine, bits, træbor, murebor, tommestok og en blyant/kuglepen

Bor 4 huller midt på den store plade med lige stor afstand imellem. Lig eventuelt den lille plade under så du ikke borer ned i underlaget. I mit tilfælde gulvet;) Bor de to spånplader sammen og vær opmærksom på, at den lille plade er helt lige på den store plade. Skru hængslerne på den lille plade.

Beklæd først pladen med pladevat og hæft fast og gør derefter det samme med stoffet.

Sy knapperne i pladen gennem de borede hullder.

Tryk frontknappen godt ind i stoffet og bind et par knuder på tråden.

Bor to huller i væggen og hæng pladen op i ophænget bagpå.

Og så har du en fin og billig sengegavl, som helt sikkert vil være dekorativt i ethvert soveværelse.

Størrelsen og stoffet kan man jo selv vælge, som det nu passer ind.

FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

44 kommentarer til “Hjemmelavet sengegavl”

    1. Tusind tak. Åh det ved jeg desværre ikke. Det tror jeg slet ikke, jeg lagde mærke til, da jeg købte det. Kh Louise

  1. Den er virkelig flot! Tænker på om den er blød og dejlig at sidde op ad, eller flere lag er bedre? Vil gerne kunne sidde op og læse bl.a.

    1. Tusind tak. Jeg har dobbelt lag pladevat og det synes jeg er fint. Du kan jo altid tage et lag mere:) Kh Louise

  2. Signe Sørensen

    Hvor har du skruet de 4 skruer fast, som holder den lille plade sammen med den store? Kan umiddelbart kun se to skruer på billedet – og kan det virkelig holde? Det må være nogle meget små skruer man skal bruge, for at de ikke går igennem den store plade? 🙂

    1. Living on a budget

      Måske jeg har taget billedet inden jeg har sat de to sidste skruer i:) Vores gavl har i hvert fald hængt der i flere år uden at falde ned;) Så det vil jeg mene det kan. Dbh Louise

  3. Pingback: DIY sengegavl - StyleDesignCreate

  4. Kommer sengegavlen ikke til at vippe når man laver løsningen med det ekstra bræt bagpå – eller står gavlen ikke og gaber mod væggen???

    1. Living on a budget

      Jeg har sat et par filtdutter på forneden. Men det er ikke noget problem, for det tykke pladevat danner ligesom en ramme mod væggen, som udgør de ekstra centimeter som den lille plade tager bagpå. Håber det giver mening:) Kh Louise

  5. Har lige fået lavet en gavl med din som inspiration.
    Vi valgte at lave den så den står på gulvet.
    Men det blev dog ikke helt lige så billigt som sin gjorde, da Silvan skulle have 30 kr pr. Lige snit de skulle skære i pladen 😓
    Men den er blevet super fin og det er nok noget af det nemmeste 😁

  6. Hej! Jeg vil super gerne igang med en fin sengegavl, men ville lige høre hvordan du kunne gøre det for kun 250kr? Kan nærmest ikke finde noget stof i stoff&stil til under 100kr/meter.. så det bliver hurtigt en del dyrere.. fandt du stof på tilbud? Og har du eventuelt erfaring med IKEAs metervare-stof? Det er nemlig halv pris af stoff&stil 🙂 Håber du kan hjælpe!

    1. Living on a budget

      Hej Frederikke. Jeg tror det stof jeg fandt kostede 59 kr. pr. meter. Og det var så vidt jeg husker faktisk i Stoff&Stil. Jeg har haft noget stribet stof fra IKEA, det var ganske udemærket. Håber det lykkes dig at finde noget godt. Kh Louise

    1. Living on a budget

      Det hedder møbelstof. Jeg ved desværre ikke hvad det er for noget stof. Kh Louise

    1. Living on a budget

      Hej Mejse. Den er hængt op med ophænget jeg har lavet, som du kan se på bagsiden og så hængt op på to skruer i væggen:) Håber det giver mening. Kh Louise

  7. Hvor meget luft er der bagved pladen når den er hængt op? Tænker at når den lille plade er sat bag på midten, så giver det noget luft når den kommer op at hænge?

    1. Living on a budget

      Det er kun omkring 1 cm. Det er slet ikke noget man ser. Da kanten næsten slutter til væggen pga af pladevat og stof:)

  8. Tak for svar igår. Har fået lavet en fin Sengegavl men er virkelig gået i stå på knapperne.? Hvordan får du dem spændt fast bagpå med de små knapper.?

  9. Hej.
    Kan du uddybe, hvordan du har syet knapperne fast? Jeg forstår ikke rigtig, hvad man bruger de små knapper bagpå til?
    Vh. Anna.

    1. Living on a budget

      Hej Anna. De små knapper skal du bruge til at hæfte med bagpå. Måske du kan finde lidt inspiration i indlægget her. Håber det giver mening:) Kh Louise

  10. Jeg ledte netop efter en DIY på en sengegavl der ikke går helt til gulvet og fandt så dit projekt.. Det ser supergodt ud, og jeg skal bare lige høre dig hvordan du bestemte dig for højden på 55cm går det “over nakken” eller kan man hvile hovedet på kanten, hvad tror du er rarest? Vi har ikke så meget plads mellem fodende og væg hvorfor der ikke er plads til at gavlen “skubber” sengen ud men hvor langt ned til sengen har i taget jeres gavl? er der luft imellem eller går den eks. under topmadradsen?? Kan ikke helt besluttet hvad er bedst..

    1. Living on a budget

      Mange tak, Marie! Jeg gik vidst bare ud fra hvad der ville se pænest ud med de 55 cm;) Sengegavlen går lige 1 cm under madrassen. Held og lykke med projektet:)

  11. Sikke en fed sengegavl. Jeg er kommet forbi din side i min søgen efter en ny DIY sengegavl – sikke da en skøn side du har her :-). Kan du huske hvad det stof du har brugt hedder? Jeg synes ikke at jeg kan finde det på Stof og Stils hjemmeside.
    VH Mette

    1. Living on a budget

      Tusind tak, Mette! Dejligt du fandt ind forbi:) Jeg ved desværre ikke hvad stoffet hedder. Jeg fandt det i butikken. Men mener det kostede omkring 59 pr. meter. Så det var ikke særlig dyrt. Håber du finder det:)

  12. Tak for inspirationen. Vi manglede en sengegavl, og jeg så denne og tænkte det så nemt nok ud.
    Jeg fik dog lyst til gøre lidt mere ud af det, og ca 3cm inde fra yderkanten satte jeg en liste på der var lige så tyk som beslaget. På listen klistrede jeg så en LED stribe på købt fra ebay. Den blev splittet op på midten så man kan slukke for hver sin halvdel af lyset. Det fungerer rigeligt fint som natlampe, og giver lys nok til læsning.
    Her er et billede:
    https://onedrive.live.com/redir?resid=4D668382E60179AC!120564&authkey=!AK_ZwgSmDysSBXM&v=3&ithint=photo%2cjpg

  13. Kender så godt ikke at ville lave den sædvanlige sengegalvl, som alle andre laver, og er også kommet til samme konklusion som dig, at jeg denne gang vist bare gør det samme og får mig et nydeigt soveværelse 😛 Tak for DIY. Jeg nupper den med det samme 😀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1CB00A1D-CB4A-493A-A09D-E52512D04103

Louise Uldall Otto

Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne. 

Jeg håber, du bliver inspireret.

Kærlig hilsen

Louise

Scroll to Top