Så er vi endelig ved at være på plads ovenpå med Noras nye pigeværelse med alkove.
Indtil videre sover hun dog stadig i soveværelset, da vi ikke gider at rende ovenpå, hvis hun vågner om natten.
Men det er dejligt at have et færdigt værelse, hvor vi kan gå op og lege.
Før ville hun hellere være på Maltes værelse, men efter vi har fået lavet hendes hyggeligt, så vil hun rigtig gerne lege derinde.
Læs også: Maltes nye drengeværelse
Sådan bygger man en alkove
I kan se her, hvordan vi har bygget Noras alkove / indbyggede seng.
Det er ret smart løsning for at udnytte pladsen med de skrå vægge.
Det er ikke en helt billig løsning, men billigere end hvis vi skulle have købt en seng til hende, og så synes jeg også, det er en smart måde at kombinere soveområde med opbevaring.
Sengen er bygget op omkring IKEAs Nordli skuffer. Vi har købt to moduler uden bund og top.
Jeg har tegnet og Morten har bygget.
Han mener ikke helt selv, at han er bestået svendeprøven, men jeg synes nu den er blevet flot.
Budget til alkove
Skuffer 490 x 2 =980
Krydsfiner 5 plader til 300 kr. stk. = 1500
Skillerumslægter + det løse ca. 500-700 kr.
Så sengen har ca. kostet 3200 kr. i byggematerialer og skuffer
Det skal man bruge til en alkove
Krydsfiner
Skillerumslægter
2 Nordli skuffer
FØR
EFTER
Den fine DIY isbod lavede jeg for ikke så længe siden.
Den kan I finde HER.
De to fine plakater ved siden af Noras seng er fra Plakatwerket. I kan se alle deres (Reklamelink) børneplakater HER.
Jeg synes simpelthen det er blevet sådan et hyggeligt pigeværelse.
Jeg elsker selv at være på børnenes værelser og det vigtigste er, at det gør de også.
Jeg håber I synes, det har været sjovt at være med i processen:)