Så er weekendens projekt veloverstået. Jeg har for den nette sum af 281 kr. fået skabt en herskabelig stemning inde på Maltes nye værelse. Jeg har brugt 4 små fejelister og to store, begge i fyrtræ, da det var de billigste. De er købt i jem og fix, men kan garanteret også fås andre steder. Jeg er så glad for resultatet. Det giver et helt andet udtryk til rummet. Selvom den blå farve er meget mørkere end den gamle, så giver den hvide bund utrolig meget og rummet virker faktisk større end før. Den blå farve hedder ‘nordisk hav’ og er blandet i Lady base maling fra Bauhaus. Det er en rest fra min make-over af køkkenet (se den HER). Jeg har faktisk ville smide den ud længe, men er glad for at jeg ikke gjorde det. Listerne er limet på med monteringslim, som vi også havde. Så jeg skulle kun købe listerne. Dejligt når man får ryddet ud i sine rester:)
Louise Uldall Otto
Velkommen til mit DIY univers. Her finder du en masse inspiration til gør-det-selv løsninger og boligindretning. Læs med om livet på landet, livet som mor og kvinde i 30’erne.
Jeg håber, du bliver inspireret.
Kærlig hilsen
Louise
33 kommentarer til “DIY Høje vægpaneler”
Hej! Tror du dette ville kunne gå på savsmulds tapet?
Det tror jeg. Så skal listerne bare fuges, for at udjævne ujævnheder:)
Er det spartlede vægge? Vil man kunne gør det på glasvæv?
Vi har ikke væv på vores vægge, men jeg vil sagtens tro man kan gøre det ovenpå væv. Så længe det sidder fast:)
Jeg skal bare lige være helt med 🙂 .. du har limet alle lister og firkanter på væggen og så malet det? And thats it ? 😀 for så mangler jeg da kun listerne til at gå i krig herhjemme 🙂 !!!!!
Thats it!! God arbejdslyst:)
Hvor set det fint ud!!! Er det rigtig forstået at listen øverst er lidt tykkere end listen som er brugt til at lave kvadrater med? Kan nemlig se der er 2 forskellige str/tykkelser fejelister i fyr på Jem og fix’s hjemmeside. På forhånd tak for din hjælp. Tror det bliver et weekendprojekt i stuen her 😊🙌🏼
Hej Marianne
Hvor spændende. Det er helt korrekt Den øverste er større. Held og lykke med projektet:)
Kh Louise
Tænker at gøre det der i vores stue. Men vi bor til leje. Hvor “nemt” kan listerne komme af igen?
Hej Rikke. Jeg vil nok forhøre mig hos en fagmand. Måske har de noget lim eller en anden løsning, som ikke klæber så hårdt fast. Jeg tror vores sidder ret godt fast, og jeg tror næppe væggen er helt intakt, hvis de engang skal pilles ned. Kh Louise
Hejsa, det ser super flot ud dit arbejde. Kan du huske hvor mange meter du købte, eller stave af en stk pris?
Jeg mener 1 var omkring 3 meter lang. De kostede næsten ingenting. Men jeg kan simpelthen ikke huske den præcise pris. Desværre. Kh Louise
Hej, super flot, har du brugt samme størrelse fejelister til firkanterne og til listen foroven? Anders
Hej Anders. Godt spørgsmål! Det burde jeg have skrevet i teksten. Kanten (den øverste liste) er en tand større end de andre:) Kh Louise
Wauw hvor smukt. Jeg er inspireret til at gå igang med en i mit hjem også. Skal lige have styr på matematikken – og så mangler jeg også kun listerne. Hvor er det fedt gjort. Tusind tak for inspiration!
Kære Louise, hvor dejligt du blev inspireret!! Held og lykke med projektet. Jeg er sikker på, du får styr på matematikken;) Kh Louise
Virkelig flot! Må man spørge hvor højt der er fra gulv til loft, hvad målene er på dine firkanter og hvor højt på væggen du har sat den lige fejelister?
Tusind tak, Marie. Beklager det sene svar. Skulle lige have målebåndet frem;) Hver firkant er 55×55. Der er 2,5 meter fra gulv til loft og panelet går 90 cm. fra gulvet og op ad væggen:)
Hold nu op hvor er du dygtig – tænker jeg vil lave det i vores gildesal – bare med stuklister ganske enkelt GENIALT!! 😉
Tusind tak, Betina!:) Det vil garanteret blive fedt i jeres gildesal:)
Hvor er det superflot! Må jeg spørge hvor meget maling du ca. Fik brugt på denne væg? 😊
Med venlig hilsen,
Sevdzan
Hej Sevdzan. Tusind tak og selvfølgelig må du det:) Jeg har ikke brugt særlig meget maling. Begge spande er faktisk rester. Den blå maling er fra en 5 liters spand. Foruden denne her væg, som har fået 2 gange, så har jeg malet en anden væg i køkkenet og der er stadig en halv spand tilbage:) KH Louise
Hvor har i købt jeres “lister”?
Fejelisterne er fra jem og fix. Men de kan garanteret også købes i andre byggemarkeder:)
Hvor ser det bare rigtig godt ud og fed ide 🙂
Rigtig god dag 🙂
Tusind tak:) Jeg er også bare rigtig glad for resultatet. Dejlig dag til dig:)
Det ser rigtig fint ud! Du får nogen gode idéer 😃👍🏼
Kh Vibeke
Tusind tak, Vibeke:) Kh Louise
Det dér er virkelig pænt! 🙂 Godt arbejde 🙂
Det er virkelig flot! Gid stilen havde passet til mit rækkehus 😃
Tusind tak. Var også lidt i tvivl om det ville blive lidt for herskabeligt, til vores lille bungalow. Men med fyldningsdøre i hele huset, så går det meget godt i spænd:)
Wow 🙂 Det er godt nok blevet flot 👍
Tusind tak, Anette. Jeg er også meget tilfreds med resultatet. Utrolig så lidt der skal til, for at give en så stor effekt:)
Der er lukket for kommentarer.