Jeg sidder i skrivende stund i lufthavnen i San Francisco og skal dræbe 9 timer inden vi kan komme videre til Frankfurt. Kryds lige fingre for at det fly ikke bliver forsinket! Så jeg tænkte, at jeg lige kunne skrive lidt på det Hawaii indlæg, som jeg har planer om at udgive. Men jeg synes vi skal starte fra begyndelsen. Og det startede med et bryllup på Big Island! Hele grunden til at vi overhovedet fik øjnene op for Hawaii. Jeg vil egentlig ikke skrive så meget om selve brylluppet. Jeg synes billederne taler for sig selv. Det hele var så magisk. Stedet. En farm oppe i bjergene. Præsten som blæste i en konkylie, da bruden blev ført ned. Løfterne, som fik os alle til at fælde en tåre. Festen. Maden. Brudeparret. Det hele var så perfekt og gennemført og så anderledes end herhjemme.
Da vi ankom til Hawaii sent torsdag aften, fik vi hentet vores lejebil og kørte til hotellet, hvor alle gæsterne skulle bo. Vi havde besluttet os for hjemmefra at køre videre søndag og se resten af øen, så vi fik i alt tre nætter på det her vilde luksushotel. Hvis nogen af jer engang kommer til The Big Island, så kan “The Westin Hapuna Beach resort” varmt anbefales. Det er virkelig lækkert!
Måske nogen bliver inspireret til at blive gift på Hawaii efter det her?;)
Om fredagen blev der holdt reception på hotellet og lørdag blev vi kørt i bus op til farmen, hvor brylluppet skulle stå.
Ret tømmermændsramte efter en fantastisk fest. Men SÅ klar på at udforske Big Island.
Jeg håber I har lyst til at læse med i de kommende indlæg, som vil være en blanding mellem guides og vores oplevelser fra Hawaii. Stay tuned…
4 kommentarer til “Bryllup på Hawaii – Festen”
Glæder mig til at høre om Hawaii ‘on a budget’.
Så er jeg på den😬 Tror desværre ikke man kan komme til Hawaii på budget. Alt er bare dyrt✈️👎🏻
Stort tillykke med så smukt et bryllup og fejring heraf:-)
Vi har venner som gjorde det samme smukke for et par år siden.
Rigtig god sommer ønskes og pøj pøj!
Det var det fineste bryllup. Jeg vil også giftes på Hawaii nu😉 Kh Louise
Der er lukket for kommentarer.