Nu som selvstændig (eller selvstændig bibeskæftigelse-hvad-for-noget)

Wauw, er jeg blevet selvstændig eller hva?! Det er ikke længe siden, jeg første gang stødte på ordet “Selvstændig… BIBESKÆFTIGELSE”. Det lyder fancy. Det er det ikke! Faktisk ville det være langt mere fancy, hvis der bare stod “SELVSTÆNDIG”. Og i øvrigt ikke involverede A-KASSEN!

Jeg er sjældent særlig personlig her på bloggen, noget som jeg længe gerne har villet lave om på. Men af frygt for, at I alle render skrigende væk ved et personligt indlæg eller at jeg selv gør det, sekunder efter jeg har trykket UDGIV, er det kun blevet til små sidebemærkninger her og der. Så jeg håber I vil læse med.

For kort tid siden sagde jeg farvel til en skøn tid i et barselsvikarieat på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, hvor jeg sad på kontoret i uddannelsesafdeling. Et sted, der var helt perfekt til mig efter en endt barsel og i en ny virkelighed som “working-mom”. Da jeg sad til jobsamtalen, spurgte min kommende leder mig, hvordan jeg havde det med at stillingen var tidsbegrænset til 1 år. Ork, det havde jeg det da helt fint med, for drømmen om at blive fuldtidsblogger levede i bedste velgående. Så et år passede mere end perfekt.

Men problemet er, som nyudklækket working-mom, med nye kollegaer, nye systemer at sætte sig ind i og helt nye marketingsstrategier at udtænke, er der ikke meget energi tilbage til en blog. Så bloggen blev ret forsømt og mit læsertal, som jeg egentlig er ret stolt over, steg “kun” med et par 1000 læsere pr. måned, hvor det nok nærmere skulle stige med 5000-10.000, for at jeg turde springe ud i noget som helst. Så da mit vikariat stoppede, var jeg overhovedet ikke klar til at tage den selvstændige kasket på. Det er jeg stadig ikke og bliver det nok heller aldrig. For uanset hvor meget jeg respekterer folk der springer ud i det selvstændige bloggerliv eller bare generelt det selvstændige arbejdsliv, så har jeg brug for at møde op et andet sted end herhjemme, jeg har brug for kollegaer omkring mig, sparring, ping pong, fællesspisning i katinen og nogen at kaste bolde med, mod fælles mål og værdier. Tag ikke fejl. Jeg elsker at være blogger, og det er den bedste “bibeskæftigelse” jeg nogensinde kunne turde drømme om.

Det er her jeg udlever min store passion, og jeg arbejder hårdt på at udvikle og vedligeholde den. At jeg så oven i købet kan inspirere en enkelt eller to undervejs, det er da bare fantastisk. Bloggen er mit hjertebarn, min portfolie og et bevis på hvad jeg kan, både på hoppyplan og rent fagligt. Men at gøre det 24/7…. njaa.

Nå, nu sidder jeg så her, med min “fine” titel, som halvt selvstændig og det er selvfølgelig bloggen, som er min selvstændige bibeskæftigelse. For det er jo kun en bibeskæftigelse. Den ægte sandhed er, at jeg er jobsøgende… LEDIG! Kender vi ikke alle en som har været det!? Eller kender nogen, som kender nogen, som kender nogen… For det er da ikke fedt at kende sig selv, som er det! “In between jobs” kunne jeg også kalde det. Men det ændrer ikke på situationen, det lyder bare pænere på engelsk.

Til den nysgerrige sjæl

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom ved Copenhagen Business Academy. Inden det, har jeg stået alt for længe i butik, bl.a. i Tommy Hilfiger. Måske vi har set hinanden? Jeg har også et semester fra Psykomotorisk terapeut uddannelsen i Randers.. Ja, den havde man ikke lige helt set komme. Og det hele startede med Tysk og kommunikation på Handelshøjskolen i Århus. Så ud over at være total grounded og bevidst om min indre kerne (kan I høre terapeuten), så er jeg også mega kreativ, kommunikativ og æstetisk stærk, og det er ikke kun inden for boligindretning.

Jeg sidder tit og læser blogindlæg eller kigger på sociale medier med folk der er sprunget ud som selvstændig. Og de har min dybeste respekt (det har jobsøgende i øvrigt også).  Jeg sluger det råt, jeg er imponeret og er måske en smule misundelig på modet og friheden (eller mangel på samme!).  Men det ændrer ikke på, at min personlighed ikke vil kunne bære titlen. Og det er der vel heller ikke noget i vejen for at have erkendt!?

I dag, som lige i dag, er jeg sprunget ud af min komfort zone og over i min egen bowl eller er i hvert fald i springet. På jobcentret kan de så godt lide illustrationen med de to bowler med vand. I den ene er der rigtig mange fisk. I den anden er der ingen. På nær den fisk, som er på vej til at springe over i den … Man må sgu da håbe den rammer. Red ocean/blue ocean… tomat/katoffel. I bund og grund handler det bare om at gøre noget ingen andre gør, eller turde gøre noget andet. I dag har jeg i hvert fald forsøgt at gøre noget andet. Man kan (forhåbentlig) sætte mange fine ord på sine kompetencer. “Kreativitet” er nok en af mine mest fornemme kompetencer, og jeg håber da et par stykker kan bakke mig op. Så i dag har jeg prøvet på at vise lidt af min kreativitet, så det ikke kun er et ord på mit CV. Hvis bare halvdelen af jer synes, at billedet indikerer at jeg jo selvfølgelig skal over i “JA bunken” i en rekrutteringsproces (allerhelst skulle jeg gerne få jobbet!), så har jeg opnået mit kreative budskab. Det kan I jo passende fortælle mig??

Jeg er så glad for at du læste med heeelt herned. Det var lidt om min (nok mest professionelle) baggrund. Om hvad jeg laver, både før, nu og… “senere” må vi så se på. Indtil da, vil jeg nyde min selvstændige bibeskæftigelse og klø på med at ramme den tomme bowle!