Jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan skrive det her indlæg lige nu, eller om jeg stadig er for rystet. Men nu prøver jeg, fordi jeg tænker, det er en god ide at få det ud af kroppen på en eller anden måde.
I går oplevede jeg noget af det værste, jeg tror, jeg har været udsat for på vej hjem en mørk aften. Jeg var på vej hjem fra en julefrokost med mit arbejde inde i Århus. En virkelig hyggelig aften, som blev afsluttet på Teater Bodegaen. Jeg var taget alene afsted, da Morten måtte melde fra pga. af sygdom. Så jeg besluttede mig for at tage bilen derind og en taxi hjem. Men da aftenen var omme, havde jeg egentlig ikke drukket mere end et par genstande, og kunne sagtens køre.
Jeg er generelt sådan en type der er bange for alt når det er mørkt, og har det rigtig skidt med at gå alene. Min fantasi løber ofte af med mig. På vej op til bilen gik jeg bag et par og tænkte, nu sker der i hvert fald ingenting, for nu går jeg bagved nogen. Da jeg kom længere op ad Christiansvej, hvor bilen var parkeret, var der ikke et øje, andet end en fyr som var ved at sætte sig ind i sin bilen, så jeg åndede lette op, da jeg kom ind i bilen og begynder at bakke for at komme udenom den parkerede bil foran mig. Lige som jeg begynder at køre udenom bilen, bliver døren på passagersædet flået op, og en eller anden fyr er ved at tvinge sig ind i bilen.
Jeg går fuldstændig i panik, og læner mig ind over passagersædet, så voldsomt at min jakke sprækker i foret, for at skubbe ham ud. Jeg ved ikke hvorfor, men på det tidspunkt tror jeg han er engelsktalende, så jeg siger bare “get out of the car, get out, get out” samtidig med, at jeg forsøger at presse ham ud af døren. Der går så mange tanker igennnem mit hoved på det tidspunkt.
Hvad vil han, har han en kniv, vil han stjæle min taske, vil han gøre mig noget. Han var tydeligvis fuldstændig påvirket af enten stoffer eller alkohol, og hører slet ikke efter hvad jeg siger. Jeg tænkte flygtig om jeg bare skulle køre, men så ville bildøren banke ind i den parkede bil foran.
I en blanding af chok og panik, vil jeg tro, tænker jeg slet ikke tanken, at jeg kan skynde mig ud af bilen. Jeg sidder bare låst fast der i min sele og føler kun, at jeg kan forsøge at holde ham ude af bilen ved at stemme imod med mine hænder, mens han fortsætter med at sige alt mulig med, at han skal ind i bilen og at han sætter sig ind nu. Jeg bliver bare ved med at sige “gå ud af bilen og luk døren, gå ud af bilen og luk døren, er du sød at lukke døren” igen og igen.
På et eller andet tidspunkt kommer der en pige gående forbi med noget der ligner en juledekoration, og jeg når lige at tænke, at hun bare går videre. Men hun stopper heldigvis op og spørger, om hun skal tilkalde politiet. Jeg får sagt noget med, at det må hun gerne, eller om hun ikke bare vil gøre et eller andet, imens jeg prøver at skubbe ham ud, og beder ham om at gå.
Hun prøver at få ham ud af bilen ved at sige, at vi kan ringe efter en taxa til ham og noget andet, som jeg slet ikke lige husker. Hun får kaldt en anden fyr til sig, som også kommer gående op ad gaden. Han forstår slet ikke situationen, og spørger hende om jeg er ved at parkere. Jeg får råbt noget med, at jeg slet ikke kender ham, og han bare prøver at komme ind i bilen. På det tidspunkt er jeg så meget i chok at hele min krop ryster, jeg beder ham nærmest grædende, om han ikke godt vil være sød at gå ud og lukke døren, og han bliver bare ved med at sige nej, fuldstændig upåvirket af, at jeg er så rystet. Til sidst råber jeg ham ind i hovedet “SKRID FUCKING UD AF MIN BIL”.
Jeg ved ikke om det er det eller om det er den nyankomne fyr der gør udfaldet, men han beslutter sig i hvert fald for at gå ud til ham den nyankomne fyr, hvorefter han går ned ad gaden. Jeg får slukket bilen og stikker helt rystet hovedet ud og får fremstammen noget med, at jeg er ked af, at jeg tørrede den af på dem. For jeg ville jo heller ikke have at hende pigen og fyren der hjalp mig, skulle stå tilbage med en eller anden sindssyg stodder, mens jeg bare kørte. Det eneste jeg husker er, at de sagde ” bare kør, bare kør” hvilket jeg gjorde.
Fyren står så lidt længere nede af gaden, midt på vejen, og gør en eller anden mærkelig gestikulation til at jeg skal køre, og lige som jeg køre forbi ham, begynder han at løbe efter bilen. Jeg er så meget i panik, at jeg ikke kan huske hvordan jeg skal låse bildøren, og jeg sætter bare farten op, og håber at han ikke kan følge efter mig.
Det er først da jeg kommer helt ned til krydset ved Aros, at jeg bryder fuldstændig hysterisk sammen. Jeg har aldrig i mit liv været så bange. Jeg får med rystenede hænder famlet min telefon frem og ringer stortudende til Morten, og prøver at fortælle hvad der er sket. Jeg har aldrig prøvet noget lignende.
Hele min krop ryster, mine fødder sitre på pedalerne, og jeg kan næsten intet sige, fordi jeg græder så meget. Tankerne om hvad der kunne være sket farer gennem hovedet på mig, samtidig med, at jeg forsøger at finde hoved og hale i hvad der lige skete. Jeg for fremstammet noget med, om han ikke vil vente med at gå i seng til jeg er hjemme, og da jeg kører ind i indkørslen, tænker jeg egentlig, at jeg er rimelig fattet, men da jeg ser Morten i døren, bryder jeg fuldstændig sammen igen.
Jeg føler mig total drænet i dag. Der er slet ingen julefred herhjemme. Jeg skulle have lavet en masse ting i dag, julet og pyntet op. Det har jeg slet ikke haft overskuddet til. På en måde føler jeg mig dum og lidt pinlig, for der skete jo ingenting. Jeg blev jo ikke overfaldet eller slået eller noget andet. Men alligevel føler jeg mig overfaldet. Psykisk i hvert fald!
Jeg husker ikke engang, om jeg fik sagt tak til dem som hjalp mig. Så jeg vil gerne sige tak til den pige, som kom gående ad Christiansgade overfor ridehuset lørdag aften omkring kl. 23, og fyren som kom til efterfølgende. De ser nok slet ikke det her indlæg, men hvor er jeg taknemmelig for, at de ikke bare gik forbi.
22 kommentarer til “Efter julefrokosten….”
Det lyder meget ubehagligt og jeg kan godt forstå at du er rystet. Jeg kan ikke lade være med, i de her julefrokosttider, at blive vred over at folk (og især mænd – mænd er overrepræsenteret her) ikke kan styre sig så de drikker. Det skaber utryghed for alle.
Det var rigtig ubehageligt. Det er så ærgerligt at det skal ødelægge en god aften. Og for mit vedkommende også mange flere dage end det:( Kh Louise
Så ubehageligt!! Jeg har prøvet noget lignende, hvor jeg holdt i et kryds og en mand pludselig kommer hen til min bil og prøver at stige ind. Han var også meget beruset og reagerede heldigvis ved at jeg råbte så meget af ham, at han aldrig kom helt ind. Men hold nu op, hvor bliver man forskrækket! Så jeg kan kun forestille mig hvor bange man bliver, når man ik kan få vedkommende ud igen, for ja man ved jo aldrig, hvad der kan ske.
Efter min oplevelse så har jeg altid lås på dørene, når jeg kører om aftenen.
Så ja vil bare sige, at jeg forstår udmærket godt, at du er “shaken to your core”, det må have været så ubehageligt!
Det tror jeg også, at jeg har fremadrettet nu. Utroligt hvad folk finder på når de er fulde. Kh Louise
Min bil låser altid alle døre, det er irriterende, når man skal samle nogen op, men kan godt mærke nu, at det er praktisk. Det er okay at være drænet og bange, giv dig tid til det, der findes alle mulige typer i nattelivet og stoffer kan gøre folk meget værre!
Tag en dag eller en uge, hvor du ikke skal stresse over jul, det bliver jul lige meget hvad. Det er okay at købe brunkagerne i Brugsen og gemme julehyggen lidt endnu (;
Det gør vores også. Men man skal lige køre et stykke før den slår til. Måske jeg bare gør det manuelt fremadrettet. Tak!!! Og du har så ret. Kh Louise
Uha en grim oplevelse.
Ved slet ikke hvordan jeg selv ville reagere.
Klart du er rystet, du ved jo ikke hvad han ville og hvad som kunne ske dig.
Godt nogen hjalp og du ikke kom mere til end forskrækkelsen, som heller ikke er go at sidde tilbage med.
Blive det ved at nage vil jeg anbefale nogle samtaler ved en psykolog.
Håber du kommer godt over det og kan nyde julemåneden.
Tusind tak, Tina. Jeg overvejer psykolog. Men nu tager jeg lige ugen ud her, og så må jeg se, hvordan jeg har det. Kh Louise
Puha, sikke en oplevelse! Det er en forfærdelig følelse at sidde med – og den kan sidde i kroppen i noget tid, desværre :'(
Jeg har en gang oplevet noget der minder om.
Jeg skulle hente min mor i Århus og da jeg kommer kørende forbi busterminalen er der en meget beruset mand, der åbner døren og vil ind. Jeg panikker fuldstændig og kan egentlig ikke rigtig huske hvordan jeg får ham ud. Jeg skynder mig at få hentet min mor og låser døren, da jeg skal samme vej tilbage, men ryster hele vejen hjem.
Det er bare SÅ ubehageligt. Puhh også en ubehagelig situation for dig! Der findes bare nogle mærkelige mennesker altså. Kh Louise
Sikke en ubehagelig oplevelse, kan godt forstå at du er rystet! Tro mig, jeg har selv prøvet at blive antastet af en fremmed midt om natten, og jeg genkender den der forsvarsløshed, fordi man bare er så stiv af skræk. Håber at du kommer dig godt over det igen, og hvis du bliver ved med at føle dig bange, skal du huske at snakke med nogen om det, det er super vigtigt! Pas nu godt på dig selv.
Tusind tak, Johanne. Der skal normalt meget til at jeg bliver fuldstændig handlingslamet. Men jeg var jo i min trygge zone i bilen. Så det kom helt bag på mig. Kh Louise
Puha.. lyder ikke rart, uanset om det skete noget eller ej. Så forstår jeg godt at du har de følelser og havde dem da det stod på. Er glad for at du fik hjælp og der ikke skete noget. Sender tanker, det skal nok blive bedre og heldigvis sker sådan nogle ting så sjældent. Julen er farligt, julefrokoster og alle de mennesker som ikke er vant til at drikke.. øv for den oplevelse. Håber julestemningen finder sig snart igen ❤
Tusind tak, Mille. Lidt julemusik kan gøre en del<3 Kh LOuise
Det var dog en ualmindelig grim oplevelse! Jeg forstår sandelig godt at du er rystet og du har intet at skamme dig over. Der sker så mange ting efterhånden, så man skal virkelig passe på. Hvor var det godt at der kom nogen og hjalp dig så du kunne komme hjem og væk fra den person.
Og giv dig selv tid til at komme over episoden og få den talt igennem så meget som du har brug for.
Stort kram og pas godt på dig
Vibeke
Tusind tak, Vibeke. Det varmer!! Kh Louise
Årh en uhyggelig oplevelse, godt du kom derfra og at du “slap” med skrækken. Jeg havde været lige så panisk og bange hvis det var mig. Håber du får det bedre igen, insta-kram til dig😊
Tusind tak, Jane. Kram tilbage til dig
Muligvis en lidt malplaceret kommentar, men opsætningen på din blog gør at man (i hvert fald ikke på de enheder jeg læser fra) ikke kan læse halvdelen af teksten i dine indlæg, fordi højre margin rykkes ind så hele venstre side af indlæggene forsvinder. Jeg tænker at jeg ikke kan være den eneste med det problem. 😊
Hej Sara. Det lyder mærkeligt. Den kommentar har jeg aldrig fået før. Er det fra telefonen?
Ja, det synes jeg også – for jeg oplever det ikke ved nogen andre blogs, og jeg vil jo rigtig gerne kunne læse dine fremragende indlæg!
Nej, det er ikke fra telefonen. Den bruger jeg faktisk aldrig til blogs. Det er på både min iMac og Macbook Pro (begge helt opdaterede som de skal) og det sker på både safari og i chrome. Det er dog ikke alle indlæg det sker ved – måske 50/50 af de indlæg jeg klikker mig ind på, så det er lidt mystisk hvorfor det sker. Jeg ville også bare lige nævne det, for jeg synes det ville være synd hvis du mister trafik fordi folk fravælger siden pga. en eller anden teknisk fejl som måske (jeg aner intet om den slags) sagtens kan rettes IT-mæssigt. 😊
Øv, hvor er det træls. Og dejligt du hænger i alligevel!! Det går jeg lige videre med. For det lyder da til at det er noget teknisk. Tak fordi du skriver! Kh Louise
Der er lukket for kommentarer.