Reklame
I går var vi på den hyggeligste juletur med Storyboost, hvor vi samlede inspiration til julegaveideer i Kitchen Living Dinnings fine butik midt i hjertet af københavn.
Hvis du bor i København og mangler julegaveideer eller skal på juleshopping i København, så synes jeg bestemt du skal slå et smut forbi butikken.
De har mærker som Bitzliving, Zone Denmark, Södahl og mange mange flere.
Butikken ligger lige ved Gråbrøderendetorv. Og hvis du ikke vil slæbe alle dine gavekøb derfra, kan man bestille dem direkte til døren på store skærme i butikken.
Et stort mekka af keramik, juleting og tekstiler til stort set alle rum i hjemmet.
Læs også: Jeg går et vildt efterår i møde
Værtindegaven eller julegaven til under 100 kr.
1// Stofservietter / 2// Håndklæder / 3// Duftlys / 4// Jumbo tekop / 5// Guld bestik
Julegaven til mellem 300-500 kr.
1// Dug / 2// Sæbedispensor / 3// Salt og peber sæt / 4// Tekande / 5// Sengetøj
20% rabat på Black Friday
Og så kommer der lige en serviceinformation. For fredag d. 27. november på Black friday kan man spare 20% på ALLE brands både i butikken og online. Se hvilke brands det er HER.
Sådan holder vi jul
Herhjemme hos os har vi som sådan ikke nogle faste juletraditioner.
Det er lidt svært, da vi begge kommer fra en skilsmissefamile, hvor det hele skal hænge sammen med, hvor man skal være og hvilke forældre der skal arbejde i julen. Så julen kan godt være et puslespil med meget kørsel rundt i hele landet.
Juletræ, dans, gaver, and og masser af hygge er selvfølgelig en tradition, men hvor vi holder jul er ikke fast.
Min barndomsjul
I min barndomsjul har jeg holdt hver anden jul med min mor og de andre med min far.
Og barndomsjulen har derfor enten været med min mor hos min mormor og morfar eller hos min bedste sammen med min far.
Dejlige juleminder på hver sin måde. Pakkeleg og “nu er det jul igen” rundt i hele huset hos min mormor og morfar og kirke og salmer i Brødremeninghedens kirke ved min bedste. Hvor der traditionstro bliver delt lys ud af konfirmanterne, som man bærer hele vejen hjem og tænder lysene i juletræet med.
Vi har et par år holdt jul herhjemme, det ene år med min familie og det andet med Mortens familie. Men jeg synes faktisk ikke det er det samme. Så i år tager vi ned til min mor.
For mig er det mere jul, når man tager ud, og jeg er glad for, at jeg kan give mine børn en jul hos deres bedsteforældre, som jeg selv er vokset op med.