Livet med to børn!

Godt nytår! Der har været lidt stille her over jul og nytår. Jeg tager mig selv i helt at glemme telefonen og bare sidde og kigge på min lille guldklump. Så alt er helt som det skal være:)
 
Er det kun mig der synes der er det vildeste babyboom på Instagram for tiden? Jeg elsker det. Nok mest fordi jeg selv er blevet mor (igen). Jeg synes det er så hyggeligt at følge med hos andre med babyer og små børn. 
 
Nora er nu snart 2 måneder. Hvorfor går tiden så hurtigt! Var det ikke i går hun blev født!? Verdens største kliché I know. Hun bliver så stor og det ses især på tøjet. Jeg har faktisk pakket alt væk i str. 56, hun kan simpelthen ikke passe det mere.
 
Men nu når Nora snart er 2 måneder, betyder det også, at vi snart i 2 måneder har været en familie på 4 + 2 hunde. Og jeg må sige, at jeg elsker det! Det gør jeg virkelig! Jeg synes det går SÅ godt. Jeg synes da selvfølgelig der er hårde øjeblikke. Men overordnet synes jeg livet som en familie på 4 er fantastisk.

Flaskebarn - sagde jeg lige det højt?!

Vi har fra dag et delt os op, så vi begge kan sove. Morten har nætterne, så jeg kan sove, og så sover han om morgenen eller om aftenen. Og hvordan kan det så lade sig gøre med amning? Nora har fra dag to fået flaske. 

Jeg lavede et løfte til mig selv inden jeg fødte Nora, at jeg ikke ville udsætte mig selv for den kamp med amningen som med Malte. Jeg kørte mig selv ned i over 2 måneder, og det var hårdt for os alle. Dengang var det amning for enhver pris, og Morten kunne lige vove på at nævne en flaske, så ville jeg eksplodere. Så denne gang kom beslutningen meget let, for amningen gik ikke glidende. Efter at 4 forskellige jordmødre havde været inde over på sygehuset, blev konklusionen en ammebrik, og det ville jeg slet ikke. For jeg tror den var med til, at jeg ikke fik amningen op at køre sidst. Og jeg havde lovet mig selv, hvis det ikke kørte med det samme, så var det flaske. Sådan. Uden nogen kamp! Det gik ikke. Videre. Nogen vil måske mene, at jeg burde have prøvet længere. Men det ville jeg simpelthen ikke udsætte mig selv for en gang til.

Jeg tager dog stadig mig selv i at forsvare, at jeg giver mit barn flaske. Jeg bliver helt nervøs, hvis der er en flaske med på en story, for hvad vil folk ikke tænke om at jeg giver flaske. Og det skal jeg stoppe med. For jeg har jo ikke valgt flasken i en ond mening eller for min egen skyld. Jeg har gjort det for min families skyld, og for at jeg kan være den bedste mor for begge mine børn. I stedet skal jeg nyde de fordele en flaske giver. Bl.a. at jeg kan sove om natten, fordi Morten kan give mad. Nora er meget nemmere om natten end Malte. Hun sover faktisk. Og Morten er langt bedre til at blive vækket end jeg. Jeg bliver møgsur, og jeg kan slet ikke sove igen bagefter. Jeg kan heller ikke sove om dagen, som Morten. Så det er den perfekte løsning for os.

Stolt storebror

Malte har taget det hele så flot. Han er den bedste storebror. Han er så kærlig og betænksom overfor Nora. Der har ingen reaktioner været overhovedet. Og det skyldes selvfølgelig også at han er så stor. 5 år. Hvor er jeg glad for at han ikke er 2 eller 3. Det havde nok været noget helt andet. Og han er en kæmpe hjælp. Hvis jeg lige mangler en stofble, når jeg giver Nora mad, eller hvis hundene står ved døren og vil ind (igen når jeg giver mad), så kan han hjælpe med det. Og han gør det så gerne. Han vil også stadig gerne samle ting op fra gulvet for mig, selvom jeg sagtens kan bukke mig ned nu.

Hvor er det nemt...

Men det er lidt skørt det der med nemhed. For jeg føler faktisk ikke, at jeg må sige det er nemt at have to børn. Måske fordi mange synes det er så hårdt. Jeg ved det ikke. Generelt synes jeg egentlig, at det er oppe i tiden at man skal synes det er hårdt at være forældre. Men det gør jeg altså ikke. Måske er det fordi vi har nemme børn, og det er vel på sin vis vores egen fortjeneste. Vi har aldrig bøvlet med at Malte ikke ville i seng eller i bad, eller ikke ville have sin ble på eller bider og slår eller hvad man nu kan blive udsat for som forældre. 

Vi har af en eller anden grund heller ikke fået børn som græder. Altså ikke sådan rigtigt. Måske det er universets måde at betale tilbage på mine elendige graviditeter;). Nora kan da godt sige mæææ er par gange, men det er godt nok begrænset. Malte sagde ikke et kvæk som lille. Jeg er ret lydfølsom, så jeg er meget taknemmelig for, at vi ikke har børn med høje lyde. Nora kan selvfølgelig komme efter det. Og nu er det jo ikke fordi vi har engle børn. De er i de samme faser som alle andre, vi har bare ikke følt yderlighederne.
 
Vi har valgt at indrette os sådan, at vi har masser af luft. Både økonomisk og tidsmæssigt, og det gør selvfølgelig meget mentalt. Men det er alle valg vi har taget for at gøre livet nemmere for os selv. Det betyder ikke, at vi ikke kan være presset eller føle livets modgang. Den anden dag var jeg ved at brænde sammen over at jeg ikke kunne få barnevognen ind i bilen. Det er heldigvis i småtingsafdelingen. Haha. Måske vi skulle overveje en 3’er. Jeg vender tilbage når Nora er 3 og har et hysterisk anfald, Malte er præteenager og jeg bare gerne vil ud at rejse uden børn, så har jeg nok droppet den ide igen😂
 
Men altså bare fordi jeg synes det er nemt lige nu, så kan det da godt være, at jeg synes det bliver hårdt senere, ikke. Så har jeg dækket mig ind. Både overfor dem som giver mig ret i nemheden og for dem som sidder og tænker “bare vendt”! 
FØLG MIG PÅ
LÆS OGSÅ

16 kommentarer til “Livet med to børn!”

  1. Kære Louise, tak for det gine indlæg. Jeg har fået mit første barn her for fire uger siden og amning har været et helvede fra start af. Nu har jeg desværre fået meget slem brystbetændelse, men når det er slut, stopper jeg med at amme. Det har været en vildt svær beslutning fordi jeg då gerne ville amme, men dit indlæg hjalp meget.

    1. Det er jeg virkelig glad for at høre, Agnethe! Sejt kæmpet. Men det skal ikke være for enhver pris! Kh Louise

  2. Hvordan kan det være du jar valgt at få børn med 5 års mellemrum? ikke fordi der er noget i vejen for det, tænker mere den Hype der er med at få børn så tæt muligt.

    1. Hej Elisa

      Det er egentlig ikke noget vi har gjort de store tanker omkring. Vi har aldrig haft et ønske om at få børn tæt på hinanden. Heller ikke med mange års mellemrum. Morten har en bror der er 5 år ældre og jeg er 10 og 15 år ældre end mine søskende. Og så har jeg bare ikke været klar til at få et barn mere før nu. Der har været flere grunde. Men mine frygtelige graviditeter har helt sikkert spillet en stor rolle i det:) Jeg ville desuden slet ikke magte at have to børn så tæt på hinanden. Så for os er det helt perfekt:)

      Kh Louise

  3. Det er tydeligt, at der er ro i jeres hverdag, sådan som du skildrer det. Det virker til, at I hviler rigtig godt i jeres roller og jeres fordeling, således det fungerer for jer. Så derfor tror jeg også, at det er SÅ naturligt for jeres børn at have den samme balance <3

  4. Om det er nemt at få børn eller ej afhænger mest af alt hvilket barn man får. Om det sovet godt eller ej, synes jeg primært! Husker fra min ældste hvordan hendes lange middagslur gjorde at jeg kunne få ordnet ting, have en smule tid til mig selv eller tage en lur sammen med hende og indhente mit søvnunderskud en gang imellem. Med min lille søn nu som kun tager korte lure, føler jeg altid jeg er bagud med det hele (altså det er en lang lur her på matriklen hvis han tager 45 min frem for 20-30 min). Og vi har gjort det samme, har bare to børn som er meget forskellige. Så jeg synes bestemt det er legitimt at sige at man synes det er nemt nok at have to børn – for os andre der ikke oplever det sådan er det bare endnu federe, hvis folk siger at de er heldige at have fået nemme børn, der sover godt, ikke græder så meget, ikke har problemer med at spise eller med maven eller ikke har fået “velcrobørn” der er meget afhænge af at være tætte på forældrene hele tiden. Ellers kan man godt føle sig lidt mindreværdig og føle at man bare ikke er sej nok eller en god nok forælder siden man nu synes det er pissehamrende hårdt. BTW god beslutning med flasken – jeg havde det på præcis samme måde denne gang. Nu var jeg bare så heldig, at amningen kørte lige fra start, uden at jeg skulle kæmpe for det med bogstaveligt talt blod, sved og tårer som det gjorde sig gældende ved min datters ankomst.

    1. Jeg tror også selve ens indstilling gør rigtig meget. Nora sover heller ikke særlig meget og har rigtig meget vågentid, hvis hun sover længe er det fordi hun ligger på mit bryst. Så er det bare på med viklen:) Men vi har helt klart nemme børn i forhold til kolikbørn og så meget andet:)

  5. Jeg har ikke kunne amme nogle af mine drenge fordi jeg skulle have medicin (sclerose) og det har jeg aldrig været ked af Det smarte har været at jeg ikke skulle forsvare det for folk tør ikke sige noget når det nu ikke har været mit valg Jeg tror på det vigtiste er en mor der kan give sit barn ro, kærlighed og hud mod hud og hvis det betyder flaske så må det være det der er bedst for den familie ❤️

  6. I forhold til nemhed tror jeg det er fordi mange oftest får nr 2, når nr 1 er 2-3år gammel og det er noget helt andet end når nr 1 er 5. Så som i alt andet tænker jeg folk taler ud fra deres egen erfaring og det har været hårdt med er spædbarn og en på 2-3år. Så nyd I har en stor dreng og livet med to børn er nemt for jer <3 Det skal du på ingen måde skamme dig over at sige højt.

    1. Det med flaske må du ikke skamme dig over eller føle du skal forklare eller forsvare. Jeg har 3 børn og jeg har forsøgt amning med dem alle 3. For mig var det ikke en hyggestund det var en sur pligt og jeg blev ret hurtigt enig med mig selv om at jeg ikke ville kæmpe for amningen når det bare ikke føltes rigtigt. Flasken kom til efter 3 ugers tid og alt blev bare så meget bedre.

      Når man kan mærke at det ikke fungere og man ved det bliver en bedre løsning med flasken så skal man ikke forsvare det, så gør man det bare. Det er Den rette måde at gøre det på. Thumbs up til dig og tillykke med Nora som bare er så cute.

    2. Tusind tak Silke:) Og du har helt ret. Vi tager alle de beslutninger der passer bedst til os og vores børn<3

  7. Hold da op, jeg troede, vi var kommet længere. Hvorfor skal flaske stadig forsvares ?! Mine børn er i dag 13, 15 og 17. Min oplevelse med den ældste er magen til din – ammebrikke, min bare r.. Både nummer 2 og 3 var flaskebørn, hvilket var et langt forsvar. Hvor er jeg ked af at høre, at det stadig er sådan…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

livingonabudget

Louise

Jeg hedder Louise og er 34 år. Jeg bor sammen med Morten, Malte, Nora og vores to hunde i vores lille bungalow hus på landet.

Hos mig er æstetik i højsædet og her på bloggen kan du læse om alt fra DIY, livet på landet, rejser, opskrifter og boligindretning.

Jeg håber I bliver inspireret.

Scroll til toppen