Hvor ville jeg gerne sige, at det var løgn. At mit humør overhovedet ikke bliver påvirket, når jeg poster et billede på Instagram og det ikke får særlig mange likes. Men det ville være løgn. For jeg bliver påvirket. Jeg bliver ikke deprimeret eller sådan hænger-med-mulen-i-flere-dage. Men jeg bliver lidt trist og taber lidt af gejsten (heldigvis kommer den hurtigt igen;)). For engagement betyder rigtig meget i den her bloggerverden. Den betyder faktisk alt. Mere end læsertal og følgere vil jeg tro. For hvad hjælper det med mange følgere, hvis de ikke gider engagere sig i dit indhold. Og foruden likes og kommentarer, så ville jeg ikke have et job som blogger. For det viser jo, at I læsere og følgere kan lide det jeg laver.
Læs også: Når Instagram er en bitch
Mine likes kan varriere en hel del, men på de sidste par posts har jeg lidt følt, at jeg bliver straffet af Instagram (kan man overhovedet blive det!?). Og det går mig da lidt på. Måske jeg bliver mere hårdhudet med tiden. Heldigvis får jeg mange søde kommentarer. Faktisk for jeg nogle gange så søde kommentarer, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal sige. Det er bare så dejligt.TAK. Men alligevel har jeg den der irriterende følelse, når et af mine billeder ikke performer ligeså godt som nogle af de andre!
Er jeg den eneste som har det sådan?
Og hvor meget skal likes lige fylde! For derude, i den helt virkelige verden (minus bloggerverdenen), er de jo egentlig ret ligegyldige! De siger intet om mig eller dig eller personen bag en Instagram profil! Men derfor er de nu meget rare at få alligevel, ikke?;)
10 kommentarer til “Når humøret afhænger af likes på Instagram!”
Jeg er også tilbøjelig til at miste lysten lidt når jeg ikke kan fornemme om nogen læser med eller ej. Generelt virker det lidt til at folk ikke kommenterer specielt meget på blogs, de kigger bare med. Og ja, det samme med Instagram. Det virker til at være svært at nå ud til nogen og det tager (desværre) lidt det sjove ud af det. Tror helt sikkert man skal prøve at ignorere likes og statistikker selvom det kan være svært og i stedet blogge fordi man selv synes det er sjovt – om nogen kommenterer og liker eller ej 🙂
Du har så meget ret! Det er bare en længere vej at nå dertil, synes jeg. Og selvfølgelig skal man gøre det for sig selv, og fordi man synes det er sjovt. Tovejs kommunikation er bare lidt sjovere☺️
Ja, helt enig! Jeg har selv en lidt uinspireret periode for tiden og det hænger helt sikkert sammen med at der ligesom mangler den der feedback, du ved.
Jeg følger med herinde, i hvertfald 💚
Hvor dejligt. Jeg er glad for, at du vil kigge med<3 Kh Louise
Jeg er simpelthen SÅ glad for at du bare skriver det, som det er. Jeg har det på samme måde. Jeg kan Nice helt ked af det, fordi det svarer til at få semi-dårlig feedback fra chefen. Øv! Vi skal i øvrigt snart ses. Altså med basta. Knus
Præcis! Men så er det jo godt, at chefen er dig, og at du kan give dig selv alt den ros som du fortjener. Det skal vi i hvert fald. Sig endelig til når I er i Jylland. Knus
Jeg må ærlig indrømme jeg i perioder mister lysten, særligt hvis jeg syntes jeg har taget et virkelig smukt billede (efter min egen mening 😉) og ingen (eller særlig mange) kommentere eller liker, så mister jeg lysten. Så er det skønt når en som du anbefaler ens profil, så bliver man så glad og beæret ❤️
Du er sød! Og du har et fantastisk feed. Det der er noget galt med er Instagrams algoritme, så der ikke er nok som ser dine fantastiske billeder!<3
Fedt med sårbarhed! Det er så vigtigt.
Jeg er ikke blogger, så jeg kender ikke at være afhængig af likes. Men jeg kender da nysgerrigheden for at se hvordan noget performer.
Men jeg vil egentlig også bare sige til dig at du er god nok uanset hvor mange likes du får. Vidste du at tilfredshed – altså sådan dyb velvære og tilpashed – kan trænes? Fx ved yoga og meditation. Det betyder ikke at du ikke kan eksistere i verden, gå efter mål, være ambitiøs. Men det kan give dig et sted at stå, som er knap så afhængig af hvad andre synes – og det er et stærkt sted at stå. Måske kunne du også noget spændende ud at se en TED-talk af sårbarhedsguruen Brene Brown. Søg på “The power of vulnerability” så kommer den frem. Det er 18 minutter godt givet ud❤️
Hej Signe Dejligt at du vil læse med og ikke mindst smide en så sød kommentar. Tusind tak! Jeg skal da helt sikkert ind og se den TED-talk. For det er helt sikkert et mål, at blive mere uafhængig af andre folks meninger osv. Tak!!<3 Kh Louise
Der er lukket for kommentarer.